Fik to mio. i tilskud til stald: ”Det er fedt”

Et tilskud til modernisering af stalden faldt i særdeles god jord hos mælkeproducent.

I går tog miljøkonsulent i LandboNord, Karoline Holst, og TV2/Nord ud til mælkeproducent Poul Sørensen med nyheden om, at han havde fået 2,1 mio. kr. i tilskud til modernisering af sin kostald.

”Det har jeg det fedt med. Det er jeg rigtig glad for,” lyder det fra Poul Sørensen og fortsætter:

”Jeg er meget ydmyg overfor at det lykkedes. Det kunne jo lige så godt være mislykkedes. Pengene varmer, når man skal have ting finansieret. De afdrager jo gæld med det samme,” siger han og tilføjer.

”Jeg ville have glædet mig endnu mere, hvis ikke det var så hårdt for erhvervet som sådan. Men det kan jeg ikke gøre noget ved. Jeg må bare passe min egen butik, og så få det bedste ud af det,” siger Poul Sørensen.

Tilskuddet fil Poul Sørensen hjem i samarbejde med LandboNord og konsulent Karoline Holst, der, da hun fik det at vide,  råbte ’”yeaaaah” så højt, at hendes familie blev helt bekymret.

Du kan se indslaget fra TV2/Nord ved at klikke her.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.