For fjerde gang i træk: Vestjyde har Danmarks højestydende køer

Bjarne Hansen kan for fjerde år i træk kalde sig indehaver af Danmarks højestydende besætning.

Familien Hansen fra vestjyske Spjald kan igen i år fejre, at de har landets højestydende køer på tværs af besætninger og racer.

Det er en solid præstation, for de tager titlen for fjerde år i træk.

De 196 årskøer har produceret 15.410 kg mælk med et værdistofindhold på 1.071 kg fordelt på 552 kg fedt og 518 kg protein.

Ligesom i det foregående kontrolår er det igen A/S Anderstrup Holstein, som indtager andenpladsen med 1.067 kg værdistof pr. ko. Distancen mellem nr. et og to er således indsnævret fra otte kg værdistof i 2015/2016 til fire kg i 2016/2017.

Tredjepladsen blandt Holstein-besætninger deles mellem Lisbeth Klinge, Mols og Erik Jørgensen, Kjellerup, hvor køerne i begge besætninger har produceret 1.030 kg værdistof.

Hos RDM er det I/S Chr. E. Jensen fra Bindslev, som ligger på førstepladsen for ydelse. De 141 årskøer har ydet 10.885 kg mælk med 910 kg fedt og protein.

Hos Jersey indtages førstepladsen af Preben Vingborg, Hovborg hvor de 552 gule årskøer i snit har ydet 8.462 kg mælk med 889 kg fedt og protein.

Ved de blandede besætninger er det igen Torben Dahl Thorsen, Vinderup, som kan mestre den højeste ydelse. De 356 årskøer har produceret 14.608 kg mælk med 1.022 kg fedt og protein i gennemsnit.

På tværs af de økologiske besætninger er det Lars Remme Larsen, Sørvad ved Sørvad med 199 årskøer, som indtager førstepladsen for ydelse med sin blandede besætning. Hos Lars Remme har køerne i snit produceret 13.479 kg mælk med 1.002 kg fedt og protein.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.