Forskere og mejeri går sammen: Vil beregne jordens kulstofindlagring

Et hollandsk mejeri og universitet går sammen om at beregne jordens kulstofindlejring.

Der er flere håndtag man kan dreje på, når det handler om at bringe mælkens klimabelastning ned.

Indbygning af mere kulstof i jorden er et af tiltagene, men indtil nu har det været svært at overvåge udviklingen af kulstofindhold i jorden.

Det vil det hollandske mejeri FrieslandCampina og det ligeledes hollandske universitet Wageningen University & Research nu ændre på.

Forskere fra universitet har udviklet en model, som kan overvåge jordens kulstofindlagring. Dermed kan landmændene, når kulstofindlagringen stiger, indregne denne i bedriftens og dermed mælkens klimabelastning.

Forskerne foreslår, at modellerne suppleres af målinger på markniveau og årligt udtagne jordprøver.

Modellen benyttes netop nu af 33 kvægbrugere, som har indvilget i at afprøve forskernes arbejde.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.