Franske landmænd modtog milliardstøtte med bål og blokade

På trods af krisestøtte i milliardstørrelsen, så fortsætter franske landmænd, deres protest mod lave priser.

Siden den 20 januar har franske landmænd i Betagne, Normandiet og Pays de la Loire protesteret mod de lave priser på fødevarer. 

Onsdag optrappede landmændene deres protest ved at lave en række vejspærringer i det vestlige Frankrig. 

Det skriver Farmers Weekly

Mere end 500 landmænd deltog i aktionen, der med landbrugsmaskiner blokerede nogle af de vigtigste motorveje og brændte dæk af. 

(Antoine Esteve skrev: Blokade i La Rochelle: vi har sat barrierer flere aktioner er på vej.)

Landmændene havde på forhånd meldt ud at det ville blive en ”sort onsdag” for rejsende. 

Det er Frankrigs vigtigste landbrugsforening, FDSEA, der har organiseret demonstrationerne mod de lave priser landmændene får for deres produkter, der i nogle tilfælde ligger langt under produktionsomkostningerne. 

Landmændene kræver bedre mærkning fra forhandlingerne ti l at fortælle forbrugerne, hvor kød og mejeriprodukter er indkøbt og til en mere retfærdig fordeling af overskuddet fra forbrugerpriserne. 

Formanden for FDSEA, svineavleren Didier Lucas, udtaler til France Info, at blokaderne er "den eneste måde for landmænd at få deres stemmer hørt på". Han sagde og at de franske landmænd føler, at regeringen "foragter" dem.

Tirsdag annoncerede den franske landbrugsminister, Stéphane Le Foll, at de franske landmænd vil få yderligere 600 mio. euro i krisehjælp. 

De franske landmænd udtrykkede blandt andet deres vrede på Twitter.

(Herve Bride skriver: Første bål tændt: de nationale motorvej nr.12 blokeret af landmænd på Plounevez-Moedec i Cotes d'Armor)

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.