Frontløber - Rette mand på rette tid og sted

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet kvæg i juli 2019. 

Morten Agger putter ikke med det. Hans bedrift, Nr. Byskov ved Lemvig med fem Lely A4-malkerobotter, har de seneste par år flyttet sig fra det triste midterfelt til topydelser målt på antal kg mælk malket med robot.

Forklaringen er enkel ifølge Morten Agger: Den 30-årige faglærte landmand og produktionsleder Brian Vad Nielsen.

»Der har selvfølgelig været flere ting på spil. At vi har fået sand i sengebåsene og styr på vores fodring, har bestemt hjulpet, men uden en dygtig mand som Brian var det ikke lykkedes. Så havde vi ikke fået al den mælk«, slår Morten Agger fast.

Dermed er hans bedrift et godt eksempel på, at mange faktorer spiller ind på, hvad man får ud af malkerobotterne.

I gennemsnit malker de fem robotter knap 2.500 kg mælk i døgnet. I perioder har to af dem været oppe på at malke tilsammen 6.500 kg i døgnet.

Men sådan har det ikke altid været. En omfattende bedriftsoptimering med en udvidelse, sand i de nye sengebåse og ny topdug på madrasserne i den gamle stald samt nye malkerobotter kom ikke helt i mål, før det gamle hængebaneanlæg var skiftet ud med en helt speciel båndfodringsløsning, og Brian Vad Nielsen blev ansat som fodermester.

Men så rykkede det også, og i dag med fem malkerobotter er mælkemængden mere end fordoblet ift. de to millioner kg produceret om året med tre robotter.
»Det har sænket nulpunktet med 45 til 50 øre«, vurderer Morten Agger.

Brian Vad Nielsen får en stor del af æren for at have fået en udvidelse fra 190 til 350 køer med nye robotter og nye fodringsteknik til at lykkes med fordobling af mælkemængden.

Overvejer boostblanding 

Besætningen er delt i to hold med førstekalvs-køer, små andenkalvs-køer og køer med dårlige ben og andre skavanker, som går i den gamle ungdyrstald med madrasser i to hold á 60 køer med hver sin robot.

Det andet hold med de 190 ældre køer har tre robotter og står overfor en udvidelse, så der kan placeres to robotter på hver side af foderbåndet.

De unge køer er med 3,1 malkninger i døgnet flittige gæster i robotten, mens de ældre køer har 2,6 til 2,7 malkninger i gennemsnit.

Hos de ældre køer er der ca. 65 pr. robot, mens der er 60 pr. robot hos de unge. 
»Bliver holdene mindre, så går vi glip af noget mælk, er erfaringen«, forklarer Brian Vad Nielsen. 

Der fodres ydelsesbestemt med makimalt fire kg kraftfoder i døgnet i robotten. En særlig boost-blanding er under ovevejelse i første del af laktationen i besætningen, der leverer godt 11.800 kg EKM/årsko til mejeriet.

Kun fem procent fritid 

Robotterne har blot fem procent fritid i døgnet, og det stiller dels krav om at få løst eventuelle tekniske problemer meget hurtigt, dels, at få skiftet de ’rigtige’ køer ud.

Både bokstiden for den enkelte ko og antal mislykkede malkninger skal være lavt og ligger da også på henholdsvis 6 minutter og 54 sekunder for de ældre køer og 2,6 i døgnet pr. robot.

Derudover er lavt mælkeflow også en klar udsætningsgrund.
»Meget få mislykkede malkninger er lig med mange malkninger og meget mælk«, forklarer Brian Vad Nielsen.

Når det gælder hente-køer, er der en uskreven regel på Nr. Byskov: Maksimalt fem pr. robot. Det hænger sammen med en klar holdning om ikke at forstyrre køerne mere end højst nødvendigt.

»Når vi har lavet det, vi skal, så er det ud af stalden«, pointerer Morten Agger.
Køerne kælver på dybstrøelse, og mens kvierne selvklart kommer på førstekalvsholdet, kommer de ældre køer tilbage til det hold, de kom fra, medmindre de er små andenkalvskøer.

Med blot fem procent fritid pr. robot giver det næsten sig selv, at besøgene i robotten er fordelt godt ud over døgnet, dog er der lidt færre malkninger mellem klokken 2 og 4 om natten.

Får løn for service 

Bedriften laver selv meget af den løbende vedligeholdelse og småreparationer på robotterne og får lavet resten på regning hos Lely.

»Det gjorde vi også, da vi havde serviceaftale. Hvis vi kunne lave det, så gjorde vi det. Brian er ikke bange for at skille ting ad. Men dengang fik vi så bare ikke løn for det. Det gør vi nu«, forklarer Morten Agger med henvisning til de 50.000 til 100.000 kroner, han forventer at spare årligt uden serviceaftale.