Frustreret landmand: Jeg kan kun vælge mellem to majssorter

Af Filip Friis, fortalt til Peter W. Mogensen

Det er virkelig noget møg, for at sige det mildt. Jeg blev for to uger siden opmærksom på, at der i år kun er to majssorter at vælge imellem som økolog.

Det ene er en sortsblanding, som kun har været i Landsforsøgene ét enkelt år. Den anden er en majssort med FAO-tal 140, dvs. den kan dyrkes alle steder. Ja måske endda med godt resultat på det kolde Færøerne.

Som jeg ser det, har alt for mange sovet i timen i forhold til at skaffe os adgang til økologiske majssorter. Sidste år kunne jeg vælge blandt 20 sorter. Nu altså kun to. Jeg frygter, at der bliver rift om de to sorter, og hvad sker der, når de bliver udsolgt?

For mig er majsen en vigtig afgrøde. Som stivelseskilde passer den perfekt sammen med høj græsoptagelse ved afgræsning og fodring med friskt græs. Læg dertil at jeg kan avle mellem 13.000 og 15.000 FEN pr. hektar på vandet sandjord. De høje udbytter er med til at bringe omkostningerne helt ned på 70 øre pr. FEN, når majsen ligger i siloen.

Men det bliver næppe gentaget i år, når udvalget af majssorter ikke er større.

Mere jord under neglene

I sidste øjeblik her før forårsarbejdet har vi fået yderligere 100 hektar i markplanen. Det er konventionel jord, som skal omlægges, og det gøres smidigst med en bælgplanteafgrøde, som jeg kan fodre op i besætningen. Jeg har derfor sået 49 hektar hestebønner de sidste dage og på mandag går vi i gang med at gøre klar til yderligere 30 hektar hestebønner.

Det gode ved det nye jord er, at jeg kan køre på det 30 minutter efter, at det har fået 30 mm nedbør. Ulempen er, ja, at det skal vandes for ikke at tørre ud.

Apropos vanding så venter jeg på at få leveret tre nye vandingsmaskiner, som øger min kapacitet betydeligt. De to første er landet hos maskinhandleren, og får vi ikke snart lidt nedbør, skal vi nok starte vanding om to uger.

nye batterier

Jeg har glædet mig meget til at komme i gang i marken. Jeg tænker, at jeg og andre landmænd har det, som de mennesker, der kigger ud af vinduet i en lejlighed. Vi vil så gerne ud. Markerne tager farve nu og planterne vågner igen. Det er en dejlig tid.

gylle må være gylle

I forbindelse med den nye forpagtning løb jeg ind i regler, som jeg håber kan ændres på sigt. Fra dansk side har vi i flere år skullet holde os under en given mængde kvælstof givet i konventionel gylle. Men EU-Kommisionen har slået fast, at gylle er gylle. Tænk sig, at vi ikke havde hjemmel til at lave den regel mod os selv. Jeg troede ellers, at landbruget var godt inde i vigtigheden af at have hjemmel til love og regler?

For mig er det en underlig spændetrøje, at jeg ikke må modtage konventionel svinegylle fra landmanden, som jeg forpagter jord af. Det er vel til alles bedste, at vi samarbejder herunder at dele næringsstofferne. Biodiversiteten øges igennem det sædskifte som jeg kan tilbyde, det tror jeg bliver en vigtig faktor i EU-støtten fremadrettet.

Jeg håber, at vi med tiden kommer derhen, hvor gylle er gylle, uanset hvor det kommer fra. Og at vi som økologer får adgang til slam. Også selvom det først skal via biogas eller lignende.