GPS-overvågning af køerne

Øremærket sender et signal til en antenne, som sender signalet videre til en satellit – og så kan landmanden finde informationen på sin computer.

Det hollandske firma mOOvement har udviklet et øremærke med GPS, så man kan overvåge køerne fra computeren, skriver Dairy Global.

Øremærket har et lille batteri der kører på solceller, og solcellerne sidder også på øremærket. Øremærket sender et signal til en antenne, som sender signalet videre til en satellit – og så kan landmanden finde informationen på sin computer.

Landmanden kan så, hjemme fra kontoret, se hvor køerne er, om de alle sammen er samlet og de er aktive.

Allerede et hit down under

Udover øremærket har mOOvement udviklet en sensor som kan detektere om der er nok vand i truget, så man ikke behøves tjekke vandtrug hele tiden. Køer drikker mange liter vand om dagen, og især i sommervarmen er det vigtigt at køerne har konstant adgang til frisk vand.

Øremærket har været til salg siden januar, og der er allerede solgt flere tusind. Især i Australien, sydlige Afrika og Sydamerika er øremærker et hit. Derudover bruger naturbevarelsen i Holland øremærkerne og landmænd med ungdyr på naturreservater.

Øremærkerne koster 230 kr per styk (€ 31), og kan hvert år blive serviceret for 35 kr (€ 4,5). Det inkluderer det software man skal bruge. Antennen koster 4000 kr (€ 530), som har en rækkevidde på seks til otte kilometer.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.