Græskoncept gør klar til demomøder og studietur

Fire landmænd og deres rådgivere fortæller om deres erfaringer med friskt græs til møderække i oktober og november.

Er der noget at hente ved at høste græsset friskt fra marken og fodre det direkte op i stalden?

Det spørgsmål kan man få fire landmænds svar på, når manden bag MaksiGrass, Jørgen S. Madsen, afholder fire gårdemoer i løbet af oktober og november.

Der vil være møder ved Gadbjerg, Hobro, Års og Videbæk og der er såvel mindre som større og økologiske såvel som konventionelle bedrifter at besøge.

Jørgen S. Madsen peger på, at fodring med friskt græs giver større selvforsyning og højere udbytter i græsmarken. Det vil også være muligt at spare på tilskudsfoderet, mener han.

I samarbejde med flere partnere planlægger Jørgen S. Madsen derudover en studietur til Holland fra 8. til 11. november.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.