Græsset vokser ikke mere, nu får køerne vinterfoder

Blog fra den økologiske mælkebedrift: Filip Friis mener, at vi skal til at dyrke mere af vores protein selv.

Af Filip Friis, fortalt til Frederik Thalbitzer

Køerne har fået et større foderskifte efter at græsset er holdt op med at vokse, og de nu ikke længere får friskgræs i stalden. Til gengæld vil de få en meget stabil fodersammensætning de næste 5-6 måneder.

Vinterfoderet består af 1. slæt græs, majsensilage og vores egen proteinblanding, som består af hestebønner, lupin og korn. Desuden får de en c-blanding i robotten, som består af lidt mere protein end normalt, da første slæt lå omkring 12-13 procent protein i år.

Vi har haft succes med vores friskgræsfodring, og har opfodret 13.000 FE pr. hektar. Det er jeg meget tilfreds med. Markerne har ikke fået gylle, men bare 5 ton protamylasse pr. hektar, og afgrøderne må have spist helt op, for væksten gik meget langsom her til sidst på sæsonen.

Egne foderplaner

Jeg lægger selv foderplaner i DMS, og det er ved hjælp af DMS, jeg har planlagt sammensætningen af min proteinblanding. Vinterfodringen/staldfodring er jo nem i sammenligning med friskgræs, og det er vigtigt, at den er stabil, for så stabiliserer ydelsen sig også på et lidt højere niveau.

Jeg gør meget ud af at optimere fodringen i forhold til afkast og omkostninger. Mit ydelsesmål i vinterperioden er 11.500-12.000 kg EKM produceret. Udfordringen er, at jeg vil nå det med 70-80 procent grovfoder.

Det er første gang, jeg skal bruge så meget af mit eget protein til fodringen. Så det bliver spændende at følge, jeg synes i hvert fald det er sjovere, end bare at tage mobilen og bestille næste læs kraftfoder.

Alt i alt går det godt. De sidste par uger har celletallet ligget under 100.000, og det betyder noget for afregningen, at det er så lavt. Mottoet i Naturmælk er: Vi ønsker markedets bedste og sundeste mælk med mange gode smagsoplevelser. Og det forpligter og skaber meget motivation ude ved os forskellige andelshavere.

næste års raps Solgt

Jeg har lige solgt 100 ton raps på futures næste år, fordi jeg synes, at prisen er OK. På sigt tror jeg, at jeg vil bruge mere raps selv. Det er en god selvforsyningsafgrøde. Men så længe man kan sælge den for 6-7 kr. pr. kg, er det svært at bruge den selv, da likviditeten også flyder lidt i tankerne, fremadrettet Jeg tænker, at selvforsyning med nye afgrøder som raps vil vinde frem, for jo mere fedt, der er i foderet, des mindre bliver klimabelastningen. Sædskiftemæssigt gør rapsen også gavn for os, og så må man se helheden og sige, at vi dyrker noget mere af det til os selv. Det er også et plus, at foderet er danskproduceret. Det giver et godt samspil mellem planter og dyr og nogle vildt fantastiske sædskifter, landbrugserhvervet kommer til at ændre sig meget det næste mange år frem, og er sikker på at importen af protein bliver et emne.

Unge-møder

Jeg synes, jeg har stor glæde af vores ungemøder i Naturmælk. Dér mødes alle de yngre mælkeproducenter og nystartede og deler erfaringer og giver indspark til bestyrelsen. Det har jeg stor glæde af.

Det giver mig også en god fornemmelse af at have kolleger og at være en del af en andelsbevægelse. Det er vigtigt. Uden for Danmark udfordres andelstanken, og herhjemme ser vi også når selskaberne bliver meget store, at den tanke udfordres. Så minder det mere om et aktieselskab, hvor direktionen tager styringen og jagter fusioner og bonusser. Og det er bare for let at bruge andre folks penge. Derfor skal vi selv som producenter have stor indflydelse. Jeg ville ønske for mine kolleger i andre mejeriselskaber, at de havde samme følelse af medejerskab, som jeg har.

Mere jord

Ellers kan jeg fortælle, at jeg lige har forpagtet 125 hektar til, så vi er oppe på næsten 500 hektar i alt. Det svarer til 4 hektar pr. ko. Det er rigtig spændende, for det giver god harmoni mellem dyr og jord og mulighed for hjemmeavlet protein til dyrene og samtidig produktion af afgrøder til konsum.

Vi er også netop blevet færdige med at så 140 hektar vårhvede til brød. Det er et godt tidspunkt at så, jorden er koldere så ukrudtstrykket bliver mindre. Jeg er ikke bange for den sene såning, for vi har ikke haft vintre, der betød noget, i mange år.

De 700 ton brødhvede er allerede solgt på futures. De sidste 300-400 ton, jeg forventer at høste, venter vi med at sælge, så vi har risikoafdækning i forhold til, hvordan høsten bliver.

Fantastiske webinarer

Endelig vil jeg lige rose Seges for deres webinarer om ledelse. Her under corona har de udbudt nogle ledelsesseminarer, som man bare kunne tilmelde sig. Det er fantastisk, at jeg ikke skal køre til Aarhus eller København, men kan sidde hjemme og lytte. Sidst måtte jeg gå før det var slut, men så kunne jeg bare se resten som video bagefter, og det har også den fordel, at man kan høre noget af det flere gange. Det fortjener stor ros, og jeg håber, de fortsætter med sådan noget også når Corona engang er overstået.

Faktaboks

Filip Mark Friis

  • Løgumkloster, blogger til Kvæg Plus i 2020
  • Uddannet jordbundsteknolog fra Vejlby Landbrugsskole
  • Bedriften overtaget pr. januar 2019 i generationsskifte, en fastansat (far) og en elev
  • Økologisk siden 1995, 130 malkekøer plus opdræt
  • Krydsningsracer, Holstein, RDM og Jersey for malkekøer og Holstein og Charolais for kødkvæg
  • To nye malkerobotter, Lely A5, Heatimer
  • Ydelse: ca. 37-38 liter EKM pr. dag vinter
  • Løsdriftsstald fra 2005 med Latex-madrasser
  • 366 hektar, heraf er 170 hektar under omlægning til økologi, fem vandingsmaskiner
  • Markplan til høst 2020: Kløvergræs 115 ha, majs 35 ha, hestebønner 80 ha primært salg, lupiner 30 ha, fabrikskartofler 20 ha, vårhvede brød 15 ha (sået november), vinterhvede brød 10 ha, vårbyg malt 25 ha, vinterrug brød 20 ha, triticale 25 ha 

 

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.