Historisk: New Zealand skruer ned for mælkevækst

»Synd for dem, men godt for os,« siger Peder Tuborgh, adm. direktør Arla.

For første gang i nyere tid, producerer New Zealand, der står for 45 procent af verdenshandlen med mælk, ned for produktionen. Det fastslår Peder Tuborgh, adm. direktør for Arla Foods, der fortalte om verdensmarkedet for mejeriprodukter på delegeretmøde torsdag.

»Det er første gang i mine 27 år i branchen, at de producerer mindre. Det er synd for dem, men godt for os andre,« siger han.

Det har afgørende betydning for verdensmarkedet hvor udbuddet af mælk vil falde og dermed kan afregningsprisen for mælk sige

»Vi ser det ikke i priserne endnu, men tidligst i 1. kvartal næste år,« siger Peder Tuborgh.

Mens udbuddet af mælk vil falde på verdensmarkedet vil det fortsat stige i Europa. Det kommer dog bedre i balance, forventer Peder Tuborgh, fordi forbruget også vokser igen.

Men hvor sikker er han så?

»Hvis jeg skal være helt ærlig, ligner vi i branchen Bambi på is. Det er meget usikkert og ser meget farligt ud,« siger Peder Tuborgh.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.