Hundredevis af mælkeproducenter truer med boykot af Arla-konkurrent

Fonterra-leverandører i Chile protesterer mod lave afregningspriser.

Chilenske mælkeproducenter har truet med at stoppe leverancerne til selskabet Prolesur, som er 86 pct. ejet af Fonterra. Begrundelsen er, at de bliver underbetalt for deres mælk.

Det skriver Dairy Industry Newsletter ifølge Udenlandske Mejerinoter udgivet af L&F.

Omkring 200 små mælkebedrifter i det sydlige Chile undersøger i øjeblikket mulighederne for at etablere et konkurrerende  andelsselskab ved at gå sammen med selskabet Chilterra.

En Fonterra-talskvinde har udtalt, at man har oplevet et ’mindre fald’ i mælkeleverancerne efter at Prolesur har afskaffet vinterbonusbetalinger, som et led i en plan, der skal opmuntre mælkeproducenterne til at holde sig til en græsbaseret landbrugsmodel.

Fonterras resultat før skat i Latinamerika steg sidste år med 19 pct. til 117 mio. US-dollars (ca. 740 mio. danske kr.). 

Fonterra har to datterselskaber i Chile: Soprol i den nordlige del af landet og Prolesur i syd. Chilterra leverer til Prolesur, og er med en årlig leverance på 3 mio. kg. den største enkeltleverandør til Fonterra i Chile.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.