Bjarne Ebbesen ser det som helt oplagt, at Gråsten Landbrugsskole har foretaget investeringer i mere automatik og energiproduktion. Det vil eleverne møde i deres praktikker, mener han. Fotos: Peter W. Mogensen.
Energianlægget fra GreenFarm er det første danske eksemplar. I anlægget afgasses gyllen og gassen bruges til produktion af strøm i motorer, som er placeret i den firkantede bygning.
Fodringen af de 200 årskøer plus opdræt er nu automatiseret og elektrificeret med Lely Vector. Robotterne finder hen til staldene via en nedstøbt skinne.Billede 1 af 3
Robotter, automatik og produktion af energi fylder mere og mere, når landbrugselever skal i praktik. Derfor er det et naturligt skridt, at en landbrugsskole investerer i disse emner for at forberede eleverne på virkeligheden.
Det mener Bjarne Ebbesen, forstander på Gråsten Landbrugsskole, som netop har fuldendt en investering på op mod 13 millioner kroner i skolens landbrug.
De gamle malkerobotter er skiftet til nye, fodringen af de 200 årskøer plus opdræt er nu fuldstændig automatiseret, og gyllen fra skolens kvæg- og griseproduktion behandles nu i et energianlæg, som kan være med til at gøre skolen selvforsynende med strøm og varme.
Skal virke i praksis
Gråsten Landbrugsskole har en strategi om at blive CO2-neutrale og selvforsynende med energi. Og det skal eleverne se i praksis. Det er ikke nok at opnå på papir, mener Bjarne Ebbesen.
Alla data fra malkerobotter, foderanlæg og produktion af gas og strøm bliver tilgængelige i undervisningen, så eleverne får indsigt i, hvad det er muligt at opnå både i kilo, kWh og kroner.
- Vi vil også lægge vores data frem, så de andre landbrugsskoler kan bruge dem i deres undervisning. Vi vil meget gerne være med til at klæde eleverne bedst muligt på til fremtidens landbrug, siger Bjarne Ebbesen.
Som forstander kan han se, at elevernes praktiksteder i stigende grad inddrager automatisering og brug af robotter, og energiproduktion er godt på vej til at udvikle sig en egentlig driftsgren på flere landbrug.
Betalt på ti år
Ifølge skolens beregninger vil de netop gennemførte investeringer være betalt tilbage i løbet af otte-ti år. Energianlægget producerer strøm på basis af biogas og gasmotorer og forsyner blandt andet malkerobotter og foderanlæg, som kun bruger strøm.
Det er i høj grad selvforsyningen med strøm, som giver en besparelse på skolens omkostninger, som betaler investeringen hjem.
- Energianlægget fjerner 1.500 ton CO2-ækvivalenter om året og gør i princippet skolen CO2-neutral allerede nu. Det har bare ikke en økonomisk konsekvens lige nu, så derfor budgetterer vi ikke med det. Det vil være en bonus, siger Bjarne Ebbesen.
På samme vis har skolen heller ikke indregnet et tillæg for mælken, fordi Arla påskønner energiproduktion på basis af gyllen. En forventelig ydelsesstigning er heller ikke talt med.
- Vi har valgt det sikre og måske lidt konservative budget, som vi er sikre på at opnå, siger Bjarne Ebbesen.
Skolen har selv finansieret halvdelen af investeringen og resten er sket med leasing.
Større forbrug af strøm
Gråsten Landbrugsskole har allerede solceller, og med en øget produktion af strøm er det nærliggende at se på, hvordan der kan fjernes yderligere fossilt brændstof.
- Vi har overvåget forbruget af diesel til fodringen af køerne og kan se, at vi sparer 40 liter om dagen nu, hvor fodringen er elektrificeret. Vi har en elektrisk minilæsser og skal have en mere. De er mere behagelige at arbejde med, fordi de ikke larmer, og så passer det ind i cirklen, når vi selv producerer strømmen, siger Bjarne Ebbesen.
Han sonderer også markedet for elektriske traktorer og kigger især på New Hollands elektriske model.
Kommentarer