Kødkvægskryds er vejen til en højere kalvepris

Selvom okse- og kalvekødet er steget betragteligt i pris i løbet af 2021, har det ikke i særlig grad smittet af på spædkalvenoteringen.

Og med et stop for aflivninger vil der efter alt at dømme ikke mangle kalve på markedet, og derfor er det svært at se, at spædkalveprisen vil stige.

Det bedste man kan gøre, hvis man ønsker at hæve kalvenes værdi, er at krydse med kødkvæg, mener Per Spleth, konsulent hos Seges, Husdyrinnovation.

Han mener, at der er en risiko for, at den renracede holsteintyrekalv på sigt kan blive den nye jerseytyrekalve, som de færreste ønsker at købe til opfedning.

»Kalveproducenterne laver også benchmark på deres leverandører. De er interesseret i de bedste kalve, og en holsteintyrekalv, som giver formklasse 2,8 kan ikke blive godkendt til koncept. Så den vil ikke være attraktiv, hvis der kan vælges andre kalve«, siger Per Spleth.

Kig ikke blot på racen

Når man skal vælge kødkvægsrace, bør man ikke enøjet skele til racen, mener han. Han peger på, at flere tyre på tværs af racerne kan præstere det samme ved krydsning.

Som mælkeproducent skal man se på fødselsindekset, så man får letfødte kalve. Store kalve vil skade koen og påvirke dens produktivitet, så de er uønsket.

Ifølge Per Spleth er der tyre, som kombinerer gode fødselsegenskaber med gode egenskaber for tilvækst. Han mener ikke, at man bør lægge så meget vægt på tyrenes evne til at give høj slagteform.

»Det giver ikke meget mere til kalveproducenten, at kalvens slagteform er otte frem for seks. Hvis den med formklasse seks giver letfødte kalve, bør man vælge den«, mener han.

Nogle kalveproducenter stiller allerede nu krav til, at en andel af kalvene skal være krydsninger. Derfor vil brug af kødkvægskrydsning også være en måde at fastholde sit samarbejde med kalveproducenten, mener Per Spleth.