Køers brunst falder i varmen - se de overraskende tal

Markant ydelsesfald og øget risiko for stofskifte- og yverlidelser.

Det er velkendte effekter af varmestress hos køer, som optræder efter ret kort med varmestress.

Knap så velkendt, men veldokumenteret er effekten af varmestress på goldkøer i form af lavere ydelse gennem næsten hele laktationen, lavere fostertilvækst og dermed mindre kalve, mindre råmælk og færre immunstoffer i råmælken og dermed svagere kalve.

Figur 1. Drægtighedsprocent ved første insemination som funktion af temperatur

Vinter er defineret som januar-februar-marts, men juli-august-september er sommer. Den sorte streg viser gennemsnittet af sommertemperaturerne de enkelte år. Grafik: Seges

Stort fald i drægtighedsprocent

Men også reproduktionen påvirkes negativt, og det kan have effekt længe efter, at perioden med varmestress er overstået.

Det forklarer Søs Ancher, specialkonsulent på Seges, på baggrund af blandt andet israelske undersøgelser af drægtighedsprocenten i besætninger ved første inseminering i henholdsvise kolde og varme perioder (over 30 grader).

I de kolde perioder svinger drægtighedsprocenten mellem 35 og knap 50 med et gennemsnit på godt 40 fra 2000 til 2017. I de varme perioder, derimod, ligger drægtighedsprocenten mellem 20 og godt 30 med de laveste værdier i de varmeste år.

Æggestokkke og hormoner påvirkes

Faldet skyldes, at komponenterne i æggestokkene er meget følsomme overfor temperaturstigninger, og varmestress ændrer også hormonudskillelsen. Det kan give øge forekomst af cyster og udvikling og løsning af æg af for ringe kvalitet til, at befrugtning lykkes – eller at der slet ikke løsnes æg.

Ændringer i hormonudskillelsen kan derudover betyde mindre tydelig brunstadfærd og brunster af kortere varighed.

Læs mere om varmestress i næste nummer af KVÆG, som udkommer på tirsdag:

• Sådan spotter du varmestress og prioriterer indsatsen
• Derfor kræver goldkøerne særlig opmærksomhed
• Glem ikke køerne på græs