Kampen om de danske slagtekalve er blodrød - kun de stærkeste overlever
Likviditet er en mangelvare hos danske slagtekalveproducenter. Lave afregningspriser, højere foderpriser og manglende egenkapital har speedet et udskillelsesløb op.

Krisestemning, røde tal i regnskaberne og mere eller mindre frivillige lukninger.

Dansk slagtekalveproduktion er inde i en historisk krise uden sidestykke.

Det vurderer flere kilder over for LandbrugsAvisen i kølvandet på sidste uges historie om, at den hollandske koncern Fuite har besluttet at lukke sin danske produktion af op mod 4.500 kalve årligt.

»Der kører et hårdt udskillesløb derude lige nu. De, som klarer sig godt og har egenkapital, er endnu fredet. Resten er presset«, lyder meldingen fra Per Spleth, specialkonsulent for DLBR Slagtekalve.

Han har kendskab til 10 lukninger siden nytår, og LandbrugsAvisens løbende overvågning af konkurser i landbruget viser, at otte kalveproducenter er gået konkurs i det seneste år.

Ingen likviditet

Det er kombinationen af et fald i noteringen på 10 pct. i de seneste to år og højere foderpriser efter den ringe høst i 2018, som udhuler indtjeningen ved at producere dansk kalvekød.

Når Mogens Larsen, rådgiver og indehaver af Slagtekalverådgivningen Aps, laver budgetter lige nu, viser de et dækningsbidrag på 1.000-1.200 kr. pr. produceret kalv ved dagsaktuelle priser på kød, foder og halm.

Selv om dækningsbidraget er positivt, strammes dagligdagsøkonomien på bedrifterne, fordi størsteparten af indtjeningen består af slagtepræmie og efterbetaling fra slagteriet, indtægter, som producenten først kan disponere over ved årets udgang og i foråret efter.

»Der er simpelthen ingen likviditet ved størsteparten af producenterne. Det løber lige rundt med, at checken fra slagteriet kan betale foderstoffen og andre småting. Men der er ikke noget tilbage til finansiering og løn«, vurderer Mogens Larsen.

Han har mistet flere slagtekalvekunder denne vinter end under hele finanskrisen, uddyber han.

Flere kalve til eksport

Den anspændte situation omkring kalveproduktionen forstærker eksporten af spædkalve. I årets første syv måneder er der eksporteret 23.749 spædkalve, og fastholdes tendensen, vil der blive eksporteret flere end sidste års 34.325 kalve.

»Det er uundgåeligt, at eksporten vil stige. Når en producent som Fuite med 4.500 kalve lukker, står der ikke en anden dansker klar til at tage kalvene. De går sydpå«, påpeger Per Spleth.

Svag optimisme

I foreningen Dansk Slagtekalveproducenter tror formand Lasse Olsen dog på, at flere kalve vil blive produceret i danske stalde fremover.

»Aktuelt har vi ikke nogen nyetableringer, men når rammerne omkring produktionen er stabiliseret, vil vi se nye producenter igen«, mener han.

Han finder det trist, at danskerne spiser mindre okse- og kalvekød, men ser plantefars som en døgnflue.

I forhold til producenternes økonomi glæder han sig over, at foderpriserne er faldende her ved ny høst. Omvendt vækker det bekymring, at så stor en del af indtægten er tilskud i form af slagtepræmien på ca. 730 kr. pr. kalv.

»Præmien gives til særligt følsomme produktioner, og sådan må vi fortsat anskue kalveproduktionen fremadrettet. Vi har også nogle ekstra krav, som fordyrer produktionen sammenlignet med eksempelvis Holland og Tyskland«, siger Lasse Olsen og nævner som eksempel, at et krav om eftergiveligt leje tolkes som halmstrøet boks i Danmark og som gummibeklædte spaltegulv i Tyskland.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.