Landmand har regnet: Den eneste klimaindsats, der betaler sig økonomisk, er grøn strøm

For mælkeproducent Holger Hedelund Poulsen vil det være næsten lige så dyrt at lave klimaforbedringer på bedriften som at betale de afgifter, der har været omtalt i pressen.

Sådan skriver han i et blog-indlæg på landbrugsavisen.dk. 

Han medvirker i et ESG-projekt i Skanderborg Kommune, hvor de regner på, hvad det vil koste at sænke klimaaftrykket yderligere. Og da han ud fra ren interesse har arbejdet med klimaspørgsmålet i flere år, har han allerede plukket de lavthængende frugter. Det viser sig ved, at han ligger i den lave ende for udledning i Arlas klimatjek. Derfor er det også svært at komme videre.

- Når jeg summerer tiltagene sammen, bliver omkostningen i niveauet 800 kroner per ton CO2. Det er absurd, at prisen dermed nærmer sig den klimaafgift på 1.100 kroner per ton CO2, som de miljøøkonomiske vismænd har foreslået. Så er det jo næsten et fedt, om jeg betaler afgift eller reducerer, skriver han.

De tiltag, han endnu ikke har sat i værk, og som kan komme i tale, er for eksempel brug af nitrifikationshæmmere i gyllen, forsuring af gyllen og brug af klimapulveret Bovaer.

- Men det kommer altså med en pris, understreger han.

-  Brug af HVO diesel (biologisk dieselolie, red.),  koster også omkring de 800 kr pr. ton sparet CO2. Det eneste man kan tjene penge på er grøn strøm fra 1.juli, fordi Arla da giver point, der er meget mere værd end merprisen, siger Holger Hedelund Poulsen.

Der er også regnet på biogas, men det flytter meget lidt på gårdniveau.

Tre millioner årligt

Holger Hedelund Poulsen har regnet ud, at for hans kvægbrug med 180 årskøer og 270 hektar planteavl vil en CO2-afgift på 11.000 kroner per ton CO2 koste ham en årlig regning på tre millioner kroner.

- Det holder jeg ikke til i længden. Så må vi lukke eller plante til med skov, for hvis en hektar skov kan optage ti ton CO2 om året, kan jeg vel sende en regning på 11.000 kroner per hektar? spørger han retorisk.

Holger Hedelund Poulsen har det meget svært med den hetz, som han føler, at landbruget udsættes for i øjeblikket.

- Det lader til, at man fuldstændig glemmer, at vi producerer fødevarer, som er essentielle for, at folk overlever. Nu skal vi prygles og skammes ud, siger han.

Samtidig undrer han sig over, at man ikke breder klimadebatten ud og ser på al udledning. Danskerne står nemlig selv for fem procent af landets klimaaftryk.

- Måske skulle det offentlige bare sende en regning til alle udledere? Så ville den menige dansker få syn for sagen for, hvor klimadebatten er gået hen, siger han.