Ingeniør og læge i åbent brev til klimaforsker: Metan fra dansk landbrug er klima-neutralt

Udledning af metan fra dansk landbrug er i en balance, der ikke resulterer i temperaturstigninger, og klimapåvirkningen af lattergas er med stor sandsynlighed overvurderet med faktor to. Det skriver to kemikyndige brødre i et åbent brev til klimaforsker Jørgen E. Olesen.

Metan fra dansk landbrug er klimaneutralt, og lattergas tæller dobbelt så højt i det danske klimaregnskab, som i Nordvesttyskland. Bølgerne om klimaet går højt i valgkampen, men er ofte baseret mere på følelser end på kemi. To landmandssønner tager nu kampen op med fordommene i et åbent brev til klimaforsker Jørgen E. Olesen.

Niels Poulsen er ingeniør og udviklingschef inden for energisystemer, og hans bror Johannes Poulsen er speciallæge. De har studeret den kemiske side af sagen.

- Vores påstand er, at dansk landbrugs udledning af klimagassen metan ikke resulterer i en reel temperaturstigning, fordi udledningen ikke stiger, men er konstant. Vi er med på, at metangas er en kraftigt virkende drivhusgas, men hvert år omsættes cirka 7,7 procent af den mængde metan, der findes i atmosfæren, til CO2 og vand. Når den årlige udledning af metan er mindre end 7,7 procent af den totale mængde i atmosfæren, vil koncentrationen være konstant, og så vil det ikke resultere i temperaturstigninger på kloden, forklarer Niels Poulsen.

Balance

De sammenligner med, at man hælder vand i et badekar uden prop i,hvor vandspejlet er i ligevægt. Så vil vandet løbe ud i samme takt, som der fyldes vand i, og badekarret vil ikke løbe over.

Med CO2 er det anderledes. Mens metan halveres på 9 år, tager det mere end 1.000 år at nedbryde CO2 i atmosfæren, og derfor vil en øget udledning af CO2 i modsætning til metan bidrage til mere CO2 i atmosfæren og temperaturstigninger. Badekarret løber over.

Lattergas overvurderet

Brødrene peger også på, at udledningen af lattergas fra landbruget er overvurderet. Lattergas er også en klimagas, og den er cirka 300 gange stærkere end CO2. Derfor tæller selv små mængder meget i klimaregnskabet.

Her er Niels og Johannes Poulsen blevet opmærksomme på, at man i Danmarks klimaregnskab regner med en udledning af lattergas på ét kilo per 100 kilo Kvælstof. Det svarer til gennemsnittet for hele verden ifølge IPCC. Men udledningen er ikke ens i hele verden. Den er lavere, når temperaturen er lav, når overskuddet af kvælstof er lille, og når jorden er godt kalket op (høj pH).

Lokale tal

- Verdens gennemsnit passer ikke i et koldt land som Danmark, og kvælstofoverskuddet er også minimalt herhjemme, siger Niels Poulsen.

Niels og Johannes Poulsen peger på, at lige syd for den danske grænse har det tyske landbrugsuniversitet Thünen målt udledningen af lattergas til det halve, altså et halvt kilo lattergas per 100 kilo kvælstof.

- Hvis man bruger det tal i det danske klimaregnskab, er udledningen af klimagasser betydeligt lavere, end man går og regner med i dag. Lige nu regner man Danmark på linje med Kina, Afrika og Sydamerika, uddyber han.

SVAR FRA JØRGEN E. OLESEN

Der er meget rigtigt i det, men det er svært...

- Man kan godt argumentere for, at dansk landbrug har haft den samme udledning af metan i årtier, og at den derfor ikke bidrager til en større klimabelastning. Den øgede belastning kommer måske især andre steder fra, især de fossile brændsler fra lækage ved naturgas- og olieindvinding. Det ændrer bare ikke på, at ved at reducere metanudledningen kan man få en betydelig klimaeffekt på den korte bane. Det er rigtigt, at klimaeffekten af metan er 25 gange højere end af CO2. Det gælder på langt sigt. På kort sigt 20-årsplan er effekten af metan 80 gange CO2-effekten.
FNs klimapanel har italesat det ved det sidste Cop-møde i Skotland, hvor man har en særlig mission i forhold til at få metanudledningen og metankoncentrationen i atmosfæren ned. 
Som Niels og Johannes Poulsen selv nævner, vil en reduktion af metanudledningen alt andet lige bidrage til, at de globale temperaturer falder. Det vil i hvert fald gå i den rigtige retning. 

Vi undersøger lattergas

Der er også meget rigtigt i det, Niels og Johannes Poulsen skriver om lattergas. Formentlig har vi en lavere emissionsfaktor for gødning, end den vi regner med i den nationale opgørelse, og det skyldes at danske jorder generelt har et lavt lerindhold. Det er forskere i gang med at undersøge. Udfordringen er, at vi bruger meget gylle i Danmark, og der er emissionsfaktoren tilsyneladende højere end for handelsgødning. Det er svært at sige hvorfor. Måske fordi gyllen indeholder let omsætteligt organisk materiale, samtidig med at det fodrer de mikroorganismer, som omsætter lattergassen. Så hvis vi skal bruge nitrifikationshæmmere, er det i gyllen. Jeg er overbevist om, at variationen er stor inden for marker og mellem marker, og det kigger vi som sagt også på.

Faktaboks

4 Spørgsmål til professoren

  • Niels og Johannes Poulsen beder i et åbent brev klimaforsker Jørgen E. Olesen tage stilling til fire påstande:
  • Hvis udledningen af metan er konstant eller faldende, vil landbrugets metanudledning ikke føre til temperaturstigning.
  • Hvis dansk landbrug reducerer udledningen af metan betydeligt, vil dette isoleret set over tid medføre et temperaturfald.
  • Der er betydelig evidens for, at Danmarks brug af IPCC lattergas-emissionsfaktoren kraftigt overvurderer den danske emission.
  • Lattergasemissionen i Danmark er cirka det halve af IPCC verdensgennemsnitstallet.
  • Læs hele det åbne brev med dokumentation til klimaprofessoren her: https://landbrugsavisen.dk/files/klimabrev.pdf

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle