Landmand: Mon min sunde, gamle ko kan vinde 25.000 kroner igen på Agromek?

Af Niels Holger Nordendahl – fortalt til Peter Winther Mogensen

Da der sidste gang var Agromek i 2018, deltog vi i sundhedskonkurrencen for RDM med vores ko nummer 4890. Hun vandt, og vi var så stolte af hende.

Det er vi sådan set stadigvæk, for hun er fortsat i besætningen, og selvom fem år godt kan ses i udseendet på en ko, så klarer hun sig altså fortsat godt både med produktion, sundhed og eksteriør. Vi blev derfor foreslået at tilmelde hende til det kommende Agromek med henblik på at deltage endnu en gang i sundhedskonkurrencen.

Det er ikke fordi, at vi regner med at vinde. Vi håber, men det vil nok være en sensation, hvis det lykkes.

Jeg kan godt lide, at vores avlsforening arrangerer en konkurrence, hvor køerne bedømmes ud fra forskellige kriterier. For at vinde skal køerne se pæne ud, have gode indekser og bevise en god sundhed hjemme på bedriften. Sammenvejet er det tæt på at være det, jeg kalder en superko.

Comeback til græsset

Midt i efterårsferien fik vi taget det sidste slæt på 80 hektar. Der var et kæmpe lag af græs, men markerne havde jo også noget, som de skulle indhente efter en særdeles fattig sommer hvad græsudbytte angår. Og jeg må sige, at græsmarkerne har formået at kompensere ved at sætte en god pels af kvalitetsgræs henover efteråret.

Vi blev presset af vejret og tiden, så der var ikke mulighed for at forvejre græsset alt for godt, så kofoder bliver det ikke. Men til kvier er det aldeles fortrinligt.

Flere kælvninger i sigte

Aktuelt er dagsydelsen i stalden 34,1 kilo EKM per ko. Det er faldet lidt siden min sidste blog, og det skydes, at vi har goldet en del køer. Vi har udsigt til en del flere kælvninger de kommende måneder. Sådan er det altid her på stedet. Kalvene kommer lidt i klumper.

På tur til USA

Jeg har netop været afsted på studietur med min erfagruppe. I år gik turen til USA, hvor vi især drog rundt i Wisconsin og kiggede på mælkeproduktion. Vi var afsted i otte dage og så 10-15 mælkebedrifter i løbet af turen.

Det er otte år siden, at jeg sidst var derovre, og der er bestemt sket en udvikling. Mælkeproduktionen ligner nu mere vores. Især fordi de stort set er stoppet med at bruge hormoner. Det har givet mælkeydelsen et lille fald og dermed nærmer de sig vores danske niveau.

Amerikanerne kigger meget mod Europa og særligt Danmark er i deres øjne foregangsland for mælkeproduktion. Vi diskuterede en del fodring, herunder vores erfaringer med kompakt fuldfoder og fasefodring af goldkøer. Det vinder også indpas derovre, selvom de efter min mening nu godt kunne tilsætte lidt mere vand til foderet.

Vi lærte en del om medarbejderhåndtering af dem. De bruger LEAN og SOP, som vi også gør, men der er stadigvæk nogle af deres metoder, som vi kan implementere. Det vil jeg gruble lidt over den kommende tid. Jeg blev blandt andet imponeret over deres stringente tilgang til kalvepasning med sikring af råmælk. Der var ikke mange svipsere.

På avlssiden var det interessant at se, at flere af besætningerne var udfordret af, at køerne er blevet for store. De har avlet meget intenst efter ydelse, og størrelsen på køerne er fulgt med i en sådan grad, at køerne ikke længere passer til båsene. Flere af dem vi besøgte har nu taget jerseygenetik i brug for at banke størrelsen ned. Så vil de tage fat i krydsningerne og atter avle efter ren holstein men uden størrelse.

Krydsningen med jersey giver dem også den fordel, at der kommer flere værdistoffer i mælken. Den er blevet noget tynd i de meget højtydende besætninger. Vi så bedrifter med gennemsnitlige dagsydelser fra 30 til 60 kilo EKM per ko.

Det var vores rådgivningsselskab KvægXperten, der arrangerede turen. Sidste år var vi i Østtyskland, og de vil arbejde på en ny tur til næste år. Det glæder jeg mig allerede til.