Det var nemt at få en ’gårdblanding’ af mineraler og vitaminer, synes Anton V. Poulsen, som har en bedrift med 200 højtydende holstein. Der var stor blandesikkerhed, og køerne ydede godt. Han spærrede dog øjnene op, da han blev præsenteret for nogle tal ved et erfamøde.
»Jeg kunne se, at mine udgifter til mineraler var stukket helt af i forhold til andres, så jeg snakkede med min konsulent om det«, siger han.
I første omgang tog han natriumbicarbonat, salt og kridt ud og gav det selv. Det reducerede regningen en smule. Derefter droppede han gårdblandingen og gik over til en standardblanding og langsomt fik han barberet regningen fra 1,40 kr. pr. ko pr. dag og ned til 0,53 kr. pr. dag, svarende til 65.000 kr. årligt.
Nu er strategien, at hvis der mangler noget ud over standard, tilsætter han det manuelt efter behov.
»Lige nu ligger vi midlertidigt 30 øre højere, fordi vi tilsætter natriumbicarbonat, da vi bruger en ikke for heldig græsensilage. Når vi har brugt den op, forsvinder den udgift igen«, siger han.
Det bedste er dog, at produktionsresultaterne målt i kg EKM pr. årsko og celletal ikke er ringere end før skiftet af mineraler. Celletallet er faktisk bedre.
»Jeg tror, at vi kvægbrugere er lidt for naive og hopper på alverdens teorier, men faktum er at de, der sælger mineraler, kun har meget begrænset erfaring i at passe dyr, og så bliver der nok hældt lige rigeligt i posen, så det i hvert fald ikke er deres skyld, hvis tingene ikke fungerer«, siger Anton V. Poulsen.
Relaterede artikler
Kommentarer