Kvier på græs holder vi fast i. Det er godt for biodiversiteten, og det er godt for vores ansigt udadtil, siger Jacob Damgaard Berthelsen. Foto: John Christensen.Før ville Jacob Damgaard Berthelsen fjerne gamle træer og brænde dem, fordi han syntes, der skulle være orden. Efter at han sidste år fik lavet et NaturTjek på sin kvægbedrift med 270 årskøer ved Farsø, har han fået et nyt syn på det.
Nu lader vi dem stå, hvor det giver mening, for hvis det kan gavne biodiversiteten, generer det jo ikke mig, siger han.
Generelt synes han, at det er nemt at gøre lidt ekstra for biodiversiteten i dagligdagen.
- Der er mange ting, der er nemme at gøre, og vi har ikke en stor, dyr forkromet plan, understreger han.
Lidt uorden er godt
Når læhegnene bliver klippet en gang om året, bliver det afklippede skubbet ind i læhegnet igen. Ingen grund til at brænde det, når en lang række dyr og kræ kan have glæde af det. Stendynger er der blevet lidt flere af, efter han er blevet opmærksom på deres betydning for naturen, og det er heller ingen ekstra ulejlighed sammenlignet med at lave én stor dynge.
Blomsterstriber og vildtstriber har også fundet vej til gården.
- Der, hvor der bare er en enkelt række træer i skellet, giver det ikke så meget at lave en vildtstribe, men ude i vores enge, hvor der er lidt bredere læhegn, kan vi gøre det endnu bedre ved at give det endnu mere bredde med en vildtstribe langs hegnet, hvor vildtet kan finde skjul og føde, siger Jacob Damgaard Berthelsen.
Kanter og hjørner, der måske alligevel er vanskelige at dyrke, bliver også nu ladt i fred eller plantet til med lidt træer for at skabe variation i landskabet.
Det er ikke så svært at lade være med at pløje helt til kanten eller at droppe et hjørne, siger han.
Ikke dyrt
Han har heller ikke fornemmelsen af, at det koster ham alverden.
- Der går ikke noget af mit overskud ved, at jeg har en meter vildtstribe og et hjørne uden afgrøder her og der. Det kan da godt være, at jeg har brugt 800 kroner på en vildtstribe, men det er jo ikke alverden, og det har vi alle råd til, hvis det skal være.
Kvier på græs
Som kvægbruger føler han, at der er en særlig mulighed for at bidrage til ekstra natur, nemlig ved at lade kvierne gå i engene hen over sommeren. Kviernes gnaven i græsset og deres efterladenskaber giver plads til andre planter og insektarter, end der ellers ville være.
- Kvier på græs holder vi fast i. Det er godt for biodiversiteten, og det er godt for vores ansigt udadtil, pointerer han.
Han er opmærksom på, at der måske skal reguleres lidt på græsningstrykket, så der er blomstrende urter i engen hele sommeren, men der er også meget sund fornuft i at have kvierne i engen i forhold til økonomi.
Svært at se
At de forskellige tiltag virker, vælger han at stole på. Det er noget, det er svært at se med det blotte øje.
- Jeg har ikke tænkt over, om der manglede biodiversitet før. Vi har hele tiden haft masser af fluer og bier. Måske kommer der flere fugle på sigt, men ellers er det vist mere noget, fagfolk kan måle, end man ser med det blotte øje, siger han.
Kommentarer