LMO indgår samarbejde med dyrlæger

LMO Kvæg og Dyrlægerne Himmerland Kvæg har skudt gang i et tæt samarbejde, som skal styrke den tværfaglige rådgivning i områdets mange kvægbrug.

LMO Kvæg har indgået et strategisk samarbejde med Dyrlægerne Himmerland Kvæg, der har 15 dyrlæger, hvoraf de 10 er uddannet kvægfagdyrlæger. Det skal samle fokus på produktion og sundhed i landmandens bedrift.

"Der er fokus på at se potentialer såvel som udfordringer fra flere faglige vinkler, og derigennem rådgive landmanden til at træffe de mest optimale beslutninger", fortæller direktør for Dyrlægerne Himmerland Kvæg, Ninna Westphael.

Samarbejdet er led LMO’s projekt Full Line Aars, hvor LMO udvider i Himmerland. LMO tilbyder dermed nu økonomi-, planteavls- og kvægrådgivning - samt dyrlægerådgivning - i Aars.

Christian Friis Børsting, der er er chef for LMO Kvæg, påpeger, at der i Himmerland stadig er en del besætninger, der er i Salmonella status 2.

Dette område er et af mange eksempler på, at det er vigtigt at dyrlæge og kvægrådgiver samarbejder for at opnå det bedste resultat for den enkelte mælkeproducent, siger LMO’s kvægchef.

Direktøren for Dyrlægerne Himmerland Kvæg understreger, at der findes uanede mængder af data og nøgletal, der beskriver situationen og udviklingen i en kvægbesætning.

"Samarbejdet mellem kvægkonsulent og dyrlæge skal bidrage til, at de to rådgivere sammen fokuserer på de væsentligste nøgletal for at holde fokus på de områder, hvor den enkelte kvægbruger har potentiale til en bedre indtjening", slutter Ninna Westphael.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.