Milliontilskud gylleforsuring og klimatjek ved landbrug

Regeringen har sammen med venstrefløjen aftalt, hvordan de vil udmønte klimapenge til landbruget.

Regeringen har i februar indgået aftale med SF og EL om udmøntning af 59,4 millioner kroner fra klimapuljen til klimatiltag i landbruget.

Aftalen gælder perioden  2015 - 2017

  • 29 mio. kr. i tilskud til forsuring af gylle
  • 29,4 mio. kr. til klimatjek og klimahandlingsplaner for husdyrbrug
  • En mio. kr. til analyse af potentialer og barrierer for dyrkning af energipil som miljø- og klimamiddel.

"Med den her aftale får vi et landbrug, der både er mere klimavenligt og mere konkurrencedygtigt," siger fødevareminister Dan Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.

I forbindelse med udmøntningen af midlerne til klimaforbedringer i landbruget er det aftalt at:

  • Der oprettes et klimasekretariat for landbruget, som skal uddanne landbrugskonsulenter i at gennemføre klimatjek og udarbejde klimahandlingsplaner.
  • Ordningen er et gratis tilbud til landmændene, som tilrettelægges i samarbejde mellem Fødevareministeriet, Klima- Energi- og Bygningsministeriet, MIljøministeriet og Landbrug & Fødevarer.

Klimapuljen er en del af Aftalen om Finanslov for 2015.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.