Kalvene går de første seks måneder i den nybyggede, åbne kalvestald. Først to måneder i hver sin kalvehytte med egen løbegård og varmelampe, derefter i fire sammen i fællesbokse.
Magne Landrø er godt tilfreds med sin åbne og arbejdsvenlige kalvestald fra 2016.Billede 1 af 2
Mælkeproduktionen hos familien Landrø i Lensvik (ca. 40 km vest for Trondhjem, red.) foregår i en renoveret sengebåsestald, hvor den ældste del er fra 1930.
Magne Landrø og hustruen Ingvild har øget mælkeproduktionen og anskaffet en malkerobot. I dag leverer han 270.000 kg EKM, og hele den gamle stald er fyldt op med køer.
Dermed var der ikke længere plads til kalvene, og Magne Landrø måtte derfor tænke i nye løsninger.
Ved siden af sit landbrug arbejder han for Fjøssystemer, en stor norsk leverandør af stalde og staldinventar.
»Jeg har set mange forskellige løsninger på kvægbrugene rundt omkring. Det har givet mig flere idéer til, hvordan jeg vil indrette mine egne stalde«, siger han.
Helt åben på tre sider
Den nye kalvestald stod færdig i 2016. Byggeriet var en ganske enkel stald af træ på 10 gange 20 meter med plads til 25-30 kalve.
Gulvet er støbt i beton, og alle dyr går på dybstrøelse.
Byggeriet er åbent på nær gavlen mod sydvest. Det er nemlig fra den retning, det meste nedbør kommer.
Her ved endevæggen er der placeret et foderoplag med en lille kraftfodersilo og plads til et par rundballer.
»Jeg kom frem til, at jeg ikke ønskede at beklæde de øvrige sider. Hvis vi skulle have haft dug til at bremse vinden eller halvvægge, var det blev noget vanskeligere at få en enkel håndtering af halmmåtten. Som det er nu, kan jeg blot flytte kalvehytterne væk og fjerne dybstrøelsesmåtten med traktorens frontlæsser«, forklarer Magne Landrø.
Magne Landrø har på vanlig norsk vis ydet en stor egenindsats i byggeriet. Buerne i den bærende konstruktioner er skruet sammen på byggestedet og er en enkel og elegant løsning.
»Alt i alt rakte det med 1.000 meter med 2x8 tommer, men så er alle hammerslagene på tagkonstruktionen også talt med«, siger han. Byggeprisen landede på 350.000 kroner for materialerne, svarnede til 258.500 danske kroner. Dertil kommer lidt lejet hjælp samt værdien af eget arbejde.
Store kalve i fællesbokse
På den modsatte langside af kalvehytterne er der fire bokse på hver 18 kvadratmeter med plads til fire kalve i hver i alderen to til seks måneder.
Her har kalvene fri adgang til grovfoder og får desuden tre kilo kraftfoder i døgnet.
På denne side af stalden står også enkelte kalvehytter.
Tyrekalvene sælges, når de er seks måneder gamle, mens kviekalvene flyttes over i kostalden for med tiden at blive lagt til besætningen.
Faktaboks
Billigt byggeri:
- Den nye kalvestald på 200 kvadratmeter endte med at koste 350.000 norske kroner (svarer til 258,500 danske kroner, red.), når alt tømmer, tagplader, undertag og beton er regnet med. Det giver en kvadratmeterpris på 1.750 norske kroner (svarer til 1.290 danske kroner, red.), og billigere kan der næppe bygges.
- Det skyldes, at Magne landrø selv har udført en stor del af arbejdet og kun har brugt en smule lejet hjælp. Omkostninger til denne hjælp samt betaling for egenindsatsen er ikke beregnet, og derfor kan den reelle byggepris være noget højere.
Kommentarer