Proptrækkerklove kan gøre ondt på køerne

Af klovspecialist og klovbeskærer Sofie B. Skovsgaard

Der er blandt de danske klovbeskærere blevet registreret flere tilfælde af proptrækkerklove over de seneste par år, og de er især udbredt blandt Jersey. Det er et stigende problem, som både landmænd, rådgivere, dyrlæger og klovbeskærere bør være mere bevidst om i forhold til de problematikker, som er forbundet med at have dyr, der er registreret med netop denne klovlidelse.

Proptrækkerklove bliver ofte forvekslet med sakseklove. Ved sakseklove er klovvæggen på den ene af klovene konkav, hvilket kan registreres ved, at hornet i tåspidsen krydser over den anden klov. Sakseklove forekommer oftest på inderkloven på forbenene, mens proptrækkerklove oftest er på bagbenene. Proptrækkerklove adskiller sig fra sakseklove, ved at klovbenet er roteret indad mod klovspalten. Her vil der være en tydelige konkavitet af klovvæggen, men typisk vil tåspidsen ikke krydse over den modsatte klov.

Ofte medfødt

Både sakse- og proptrækkerklove er en hyppigt medfødt abnormitet, og det er dertil vigtigt, at landmænd er klar over, hvilke konsekvenser disse medfødte lidelser kan have for dyrene. Både sakse- og proptrækkerklove kan ikke beskæres normalt, og man må tage hensyn til deformitet. Især ved proptrækkerklove kan deformiteten være i så svær grad, at det kan ændre på dyrenes benstilling, hvilket fører til permanente skader af sener og ledbånd.

Både sakse- og proptrækkerklove er en arvelig deformitet, kan denne lidelse ikke beskæres væk, men den kan holdes nede via regelmæssig beskæring, hvor man undgår at klovene bliver svært forvokset. Det roterede klovben medvirker til, at der intet vægt er på klovens indervæg, men derimod er vægten på klovvæggens yderside, hvilket ofte giver skader i den hvide linje.

Registrér det

Hvis man ønsker at skabe et overblik over omfanget af proptrækkerklove i ens besætning, kan man anvende lister med klovregistreringer, som udføres af ens klovbeskærer. Hvis man ønsker at minimere tilfældene af dyr med proptrækkerklove, kan man ud fra listerne, finde frem til de registrerede dyr, og man bør dertil overveje, hvorvidt de dyr skal udsættes eller fremadrettet løbes med kødkvægssæd.

Der er dog uenighed om, hvor stor arvbarheden er for proptrækkerklove, og det er også uvist om, hvorvidt foder og staldsystemer kan medvirke til udbredelsen. Forhåbentlig vil der i fremtiden være mere fokus på konsekvenserne af netop denne lidelse samt udbredelse og forebyggelse.