Proteinbombe er lige ved hånden - har kvægbruget råd til at sløse?

De seneste par uger har jeg fulgt en række møder om friskgræsfodring, holdt af Jørgen S. Madsen.

Han introducerede konceptet i Danmark for snart tre år siden, da han tænkte, at andre måtte kunne opnå samme resultater, som han selv havde set ved at bruge den irske friskgræshøster til at sikre sine 150 økologiske 15-17 kg tørstof i omkring 200 dage om året.

Som han selv siger: "Om vinteren er vores restbeløb pr. ko pr. foderdag gennemsnitligt. Når vi begynder med afgræsning og supplerende staldfodring med frisk græs, ryger restbeløbet op tæt på eller blandt de ti procent bedste økologer".

Selvfølgelig er det også interessant for andre mælkeproducenter. Foreløbig 15 landmand har selv anskaffet sig en MaksiGrass-høster, og Ejstrupholm Maskinstation har en god håndfuld kunder på sin daglige rundtur med friskgræshøsteren.

Op til 17 kg tørstof i græs om dagen

Møderne har vist, at friskgræsfodring har indfriet forventningerne og kan passes ind i både økologiske og konventionelle besætninger, med og uden malkerobotter, i små og store mængder, udfodret direkte på foderbordet eller iblandet TMR, majs eller korn i enten mikservogn eller blandekar til automatisk fodring.

Det er ikke så overraskende, at køerne elsker græs og at ædelysten og dermed tørstofoptagelsen er virkelig høj, når der ligger friskhøstet, ubeskadiget kløvergræs høstet ved 16-20 cm. højde på foderbordet

Kombinationen af afgræsning og friskgræsfodrig giver under optimale forhold en tørstofoptagelse i græs på 15-17 kg pr. ko pr. dag, og økologen Filip Friis kan i sæsonen lave, hvad der svarer til 10.000-10.500 kg mælk pr. årsko på græs og fire kg tørstof i kraftfoder om dagen.

Ensilering koster dyrt i protein

Men et par andre ting har været lidt af en øjenåbner på møderne. For eksempel giver friskgræshøst nogle markant højere udbytter for især økologer. De høster op til det dobbelte af, hvad økologer normalt høster, når græsset ensileres.

Samtidig ligger proteinprocenten op til 10 procentpoint højere i det friskhøstede græs i forhold til, hvis græsset var ensileret.

En tommelfingerregel fra de første års erfaringer lyder, at tørstofudbyttet bliver 20-30 procent højere, men proteinudbyttet bliver 30-40 procent højere, når græsset fodres op friskt i stedet for som ensilage.

Det giver mulighed for at bytte dyrt protein ud med billigt protein, eventuelt hjemmeavlet protein, og det er her, den store økonomiske gevinst ved friskgræsfodring ligger. Vel at mærke i reelle penge i form af mærkbart mindre foderstofregninger.

Kontrollen skal slippes - lidt

Der er selvklart også ulemper ved systemet.

Den primære ulempe er, at der skal hentes græs hver eneste dag, også i weekenderne og på den allertravleste høstdag.

En anden ulempe er, at man skal slippe kontrollen lidt.

Der er en god del håndværk og fingerspidsfornemmelse i at lykkes med friskgræsfodring og få planlagt en hel sæson fra starten af maj til de første dage med dagsfrost i november eller december - bl.a. fordi græsvækst naturligvis aldrig kan planlægges fem måneder frem.

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus.