Rådgiver: Er vi præcise nok med at fodre?

Af Naja Christensen Thomsen, praktikant ved KvægrådgivningDanmark 

Forstår vi værdien af præcision, blandenøjagtighed, systematik, rettidig omhu, nøjagtighed og faste rutiner på bedriftsniveau? Den største omkostning på kvægbedriften er som bekendt udgiften til foder – men er vi præcise nok i  vores håndtering af foderet? 

Præcisionsfodring, blandenøjagtighed eller præcision under blanding 

Tre ord af samme betydning, hvor førstnævnte formentlig er mere tilbøjelig til at give et billede af en meget forkromet måde at tilgå foderudtagning og -blanding på. Det behøver ikke være tilfældet. I denne sammenhæng betyder det i al sin enkelthed at forstå vigtigheden af at jagte begrebet ’præcision’ i foderblandingen.  

Når konsulenten sammensætter en foderplan med to decimalers nøjagtighed, er det også nødvendigt at stile efter at opnå dette i praksis. Priserne på proteinfodermidlerne er i skrivende stund på himmelflugt.

Siden høst sidste år og frem til nu, er eksempelvis non-GM sojaskrå gået fra en pris på 3,41 kr./kg til 4,87 kr./kg og giver dermed en procentvis stigning på godt 40 procent. Læsses der 80 kg sojaskrå for meget i en daglig ration til en gennemsnitsbesætning på 220 køer giver det flere udfordringer. En ration sammensat til 1,40 kr./FE ud fra blandeopskriften giver med en foderoptagelse på 25 kg en udgift til foder pr. ko pr. dag på 35 kr. Udtages der 80 kg sojaskrå for meget under læsning betyder det - ud fra nuværende dagspriser på 4,87 kr./kg - en øget foderomkostning på 1,7 kr. pr. ko. svarende til knap 5 procent i merudgift alene på foder pga. unøjagtig foderlæsning.  

Konsekvenserne af unøjagtigheder 

En fejlblanding/unøjagtighed vil i sidste ende altid være forbundet med en økonomisk konsekvens. Men den fysiologiske påvirkning koen udsættes for vil være fodermiddelsbestemt og afhænge af, hvor presset dyregruppen i forvejen er. Er foderplanen afstemt og dyrenes behov afdækket, vil en overforsyning øge proteinsyntesen og sætte dyrene på unødigt arbejde med udskillelse af overskydende protein som urea gennem urinen. Står blandeunøjagtigheden på over længere tid, vil det foruden en her-og-nu påvirkning, også kunne give huldudfordringer.

Læsses der derimod 150 kg grovfoder for meget til 220 køer, vil det i højere grad påvirke køernes fyldeværdi, som giver en fortyndingseffekt på energikoncentrationen af det daglige optag. De vil ikke optage den forventede energimængde, som vil påvirke ydelsen meget her og nu samt det vil give foderrester. Begge dele er økonomisk ufordelagtige. 

Sket er sket

Det flytter ingen bjerge at kigge bagud, men det kan måske alligevel være med til at gøre os klogere på ikke at lave samme fejl igen. Hvis du bruger foderregistreringsudstyr, hyppigt foretager en EFK eller lignende er det værd at skele bagud, trække nogle tal og stille spørgsmål ved om blandingen kan gøres anderledes eller om det er på tide at stille større krav til hvad der er acceptabelt af variationer ift. forventede. Endnu et vigtigt værktøj er en løbende opfølgning gennem en KMP-prøve, som afslører hvorvidt den teoretiske foderplan matcher det som ligger tilgængeligt på foderbordet hos køerne.