Rådgiver: Indfri ikke lovkrav med løsninger, der dræber logistikken i stalden

Tænk på logistik og arbejdsflow, før der indrettes hold til nykælvere for at opfylde lovkrav, mener rådgiver.

Stort set alle danske mælkeproducenter skal i de kommende år foretage investeringer i større eller mindre grad for at opfylde nye lovkrav.

Det er vurderingen hos Robert Pedersen, bygningsrådgiver hos BK Nord.

»Jeg har ikke mødt én landmand endnu, hvor vi ikke kunne finde noget, som skal ændres for at opfylde lovgivningen«, sagde han til et møde om kommende krav til stalde, som blev arrangeret af KvægXperten.

Foruden at komme med konkrete løsningsforslag kom Robert Pedersen med den kraftige opfordring, at man som landmand tænker på logistikken, før man investerer.

Et eksempel er kravet til én ædeplads til nykælvere, som en del landmænd må indfri ved at lave ét særligt hold til nykælverne. Her bør man afstemme holdets størrelse med antallet af pladser i malkestalden.

»Har man en dobbelt 10er, skal man ikke indrette 11 eller 12 pladser til nykælvere. Det skal passe med et eller to hold, så nykælverne er lette at drive ind for sig selv og tilbage efter malkning«, påpegede Robert Pedersen.

Et andet eksempel er de kobørster, der skal investeres i inden 1. juli 2022. De skal placeres, så de generer køernes trafik mindst muligt. Og det er ikke altid let, erkendte Robert Pedersen.

Reduceret opdræt

Senest 1. juli 2024 skal fuldspaltestalde tages ud af drift, og det fremkalder mange kreative løsningsforslag med dybstrøelse, sengebåse osv., nævnte Robert Pedersen. Igen pegede han på, at logistikken og arbejdsflowet skal kunne bevares, ligesom man skal tage staldenes alder i betragtning.

»Nogle spaltestalde er måske 50 år gamle. Måske står spærfødderne ikke alt for fast. Det skal man tænke på, før man vælter muren og bygger sengebåse under et stikspær«, lød det fra Robert Pedersen.

Han mener, at det bør overvejes, om der kan reduceres i opdrættet frem for at lave spaltestaldene helt om. Især i besætninger, hvor man i dag sælger kvier til levebrug, bør det overvejes.

Vil man bygge nyt til opdrættet, bør man bygge stalden, så den senere kan konverteres til køer.

»I 2032 og 2034 vil mange kostalde falde for lovkrav, så de kun kan bruges til små kvier fremover. Så til den tid vil der være nok med ungdyrstalde i Danmark«, mener han.

Faktaboks

3 løsningsforslag

  1. Plads eller boks: Nogle krav baserer sig på en plads og andre på en boks. Eksempelvis stilles der krav om et antal sygepladser, som kan være sengebåse eller bokse med fleksible låger, der kan etableres, når behovet opstår.
  2. Hudpleje til kalve: Senest 1. juli 2022 skal ungdyr kunne udføre hudpleje. Det gælder også gruppeopstaldede kalve. For konventionelle kalve defineres en gruppe, når tre kalve går sammen. Ved økologiske kalve er en ’gruppe’ to kalve.
  3. Ko-kalv samvær: 1. juli 2024 skal ko og kalv gå sammen i 12 timer efter kælvning. Her skal ko og kalv afskærmes, og det er ikke tilstrækkeligt at afgrænse deres areal med snore eller kæder. Fødes kalvene ude, skal ko og kalv ikke afgrænses.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.