Råmælksværdien stiger igen - 20 procent op siden april

Den estimeret råmælksværdi i EU stiger til 24,59 cent pr. kg, svarende til 1,83 danske kroner.

Tyske IFE hævede i denne uge sit bud på en europæisk råmælksværdi med 0,63 cent (4,69 øre) til 24,59 cent  pr. kg, svarende til 1,83 danske kroner pr. kg. Det skriver Dairy Industry Newsletter. 

Dermed er den ’estimerede råmælksværdi’ steget 20,7 pct. siden april.

Estimatet er baseret på de aktuelle bulkpriser på SMP- og smør i Tyskland, Holland og Frankrig. Den gennemsnitlige smørpris steg i denne uge med 123 euro til 3.160 euro pr. ton, mens SMP-prisen steg med 10 euro til 1.733 euro pr. ton.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.