Sådan får du kalvene godt gennem vinteren

Tjek procedurerne for kalvepasning nu, inden vinteren sætter ind.

Af Inger-Marie Antonsen, kvægrådgiver, Centrovice

Småkalve i godt huld er mindre følsomme overfor kulde. Nu er det et godt tidspunkt at gennemgå procedurer for kalvepasning.

Start med råmælken, tjek at brix værdi er mindst 22. Størst indhold af antistoffer i råmælken fås ved at malke koen så tidligt som muligt efter kælvning.

Allerede seks timer efter er indholdet af antistoffer fortyndet til 83 pct. Vaccinèr goldkøer, så de danner antistoffer mod rota- og corona virus.

Tjek mælkemængde, udfodringstemperatur og tørtofindhold. Kalve som får mest mælk er mest modstandsdygtige over for diarrè og lungebetændelse.

Når udetemperaturen er under 10 grader skal kalve bruge mere energi. Min tommelfingerregel er 0,5 liter mælk mere for hver 5 grader under 10. Gennemfør langsom fravænning af mælk over 2 uger, så kalvene kan nå at vænne sig til større optagelse af kalvefoder.

Hvis der bruges grovfoder til kalve så husk, at det maks. må udgøre 10 til 15 pct. af deres totale tørstof optagelse. Spædkalve kan ikke omsætte grovfoder.

Se flere aktuelle praktiske tips til kvægbedriften i næste nummer af fagmagasinet KVÆG, der udkommer i næste uge.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.