Sådan gør de i Sverige: Mælkebedrifter kan få en mio. kr. i lånegaranti
I Sverige har regeringen også indført krisestøtte. Men den er målrettet mælkeproducenterne.

Allerede for tre uger siden meldte den svenske regering, at de vil yde ekstra kapital til landbruget. I går kom den danske regering med deres håndsrækning, der både byder på fond og lempede regler.

Mens den danske finansieringsfond – der vil yde lån via Vækstfonden – stadig er i gang med at komme på plads, så kendes flere detaljer om den svenske.

Landbrugsavisen.dk har fået Fredrik von Unge, afdelingschef for mælkepolitik i LRF – Sveriges brancheorganisation for landbruget, til at forklare, hvordan støtten i Sverige gives.

Mens den danske finansieringsstøtte går til alle driftsgrene, er den svenske støtte målrettet mælkebønder.

Den finske og baltiske mælkeproduktion, der var hårdt ramt af Ruslands fødevareboykot fra august, havde fået særlig krisestøtte bevilget fra EU. Den var på 12,5 eurocent ekstra pr. liter mælk i januar. Men effekten var lille, var vurderingen fra LRF. De efterspurgte derfor en ekstra hjælp fra regeringen.

"Regeringen vil tilbyde garantier til svenske mælkeproducenter for lån på op to 140.000 euro pr. bedrift (godt en mio. DKK,red). Hvis landmanden går konkurs, vil staten dække 80 pct. af gæld til kreditor. Målet er, at landmænd med likviditetsproblemer kan fortsætte med at købe frø, foder og andre forsyninger," siger Fredrik von Unge.

Beløbet er pænt, især i Sverige, hvor bedrifterne typisk er mindre end i Danmark, vurderer Fredrik von Unge.

”Det bliver i al fald et niveau, der faktisk kan gøre en forskel,” siger mælkechefen.

Mindsker renteudgifter

Støtten vil bidrage til at mindske renteudgifterne.

Ny finansieringsfond: Milliarder på vej til landbruget Mandag 4. maj 2015 · 09:53

”Mange svenske mælkeproducenter har også stor gæld til leverandører. På denne gæld betaler de ofte meget høje renter. 10-20 pct. er ikke ualmindeligt. Med disse garantier, kan virksomhederne overføre denne gæld til almindelig banklån med en langt lavere rente,” påpeger Fredrik von Unge.

Fælles er, at både svensk og dansk krisestøtte kun skal gå bedrifter, der kan overleve - og ikke de konkurs. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen (S) har direkte sagt, at de ønsker at få ejerskifter i landbruget.

”Det er ikke alle, der kan få støtten. De skal leve op til et antal kriterier. Det handler om at identificere de mælkeproducenter, der har så dårlig økonomi, der ikke kan få kredit, men samtidig ikke dem, der ikke kan klare sig lige meget hvad, der sker. Staten vil ikke betale til dem, der har udsigt konkurs, selvom de hjælpes.”

”Det handler om at identificere mellemsegmentet.”

Hvordan skal de konkret udvælges?

Tanken er, at bankerne skal gøre en stor del af jobbet. Bankerne tager 20 pct. af risikoen, mens staten tager 80 pct. af risikoen. I og med at bankerne står for en del af risikoen, så vil de ikke låne ud til virksomheder, der ikke har overlevelsesmuligheder,” siger Fredrik von Unge.

Derudover vil der være et antal regnskabstal, som bedrifter skal leve op til, for at få støtte. Det handler om likviditet og rentabilitet.

Efterspørger bedre rammevilkår

Udover den akutte krise, så har LRF – akkurat som L&F – et ønske om bedre rammebetingelser.

”Vi har ikke bare en likviditetskrise, men også rentabilitetsproblemer. For at skabe bedre rammebetingelser, arbejder vi med en række spørgsmål, såsom punktafgifter, harmonisering af den svenske lovgivning om beskyttelse af dyr i forhold til EU-lovgivningen og forskellige indsatser på rådgivningsområdet,” beretter Fredrik von Unge.

Emneord finansiering

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.