Sådan skal du få gavn af ny finanspakke

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) præsenterede mandag en aftale om en fælles forståelse mellem regeringen, landbruget og den finansielle sektor, som skal styrke landbrugets udvikling. Aftalen rummer meget mere end den meget omtalt investeringsfond, Dansk LandbrugsKapital, der skal bidrage med 2 mia. kr. i risikovillig kapital til investeringer.

Her er overblik over aftalen

1: Bankerne skal rydde op i de kriseramte

Der er cirka 1.700 kriseramte bedrifter uden udsigt til at kunne forrente kapitalen. Ifølge aftalen skal bankerne rydde op i disse. Det kan ske ved at sørge for ejerskifte eller ved at lave en gældssanering, så de ikke længere er kriseramte. Det kan ifølge Lone Saaby, erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer, på sigt gavne hele landbrugserhvervet.

»Den finansielle sektor holder tilbage med kreditgivning til hele erhvervet pga. deres eksponering og hensættelser på landbrug - og det kan ligge i vejen for at selv solide landmænd kan låne til investeringer,« siger hun.

Hun mener, at det vigtige i aftalen er, at diagnosen er stillet, men om det vil lykkes at få en hurtigere afklaring for de kriseramte landbrug afhænger af, om den finansielle sektor lader handling følger ord.

2. Finanstilsynet lemper

En anden del af aftalen handler om at finanstilsynet lemper reglerne om OIV. OIV betyder Objektiv Indikation for Værdiforringelse. Reglerne handler om, at bankerne nu ikke længere skal sætte penge til side efter en rekonstruktion. Hvis en bank er gået ind og har hjulpet en dygtig landmand med for høj gæld og foretaget en rekonstruktion, eksempelvis ved ægtefælleejerskifte, så har Finanstilsynet hidtil krævet, at der stadig skulle være OIV på bedriften. Det har for banken betydet, at de ud over tabet på engagementet forsat har skullet foretage hensættelser. Det nye er, at OIV’en bortfalder efter en rekonstruktion. Derfor kan bankerne slippe for fortsat at have hensættelser på engagementet.

»Man fjerner her en barriere, fordi bankerne helt forståeligt har følt, at de er blevet straffet dobbelt, først ved at tage tabet ved rekonstruktionen og bagefter stadig at skulle afsætte penge til tab,« siger Lone Saaby, som glæder sig over ændringen.

En anden ændring er, at bankerne med den politiske aftale nu godt må anlægge en porteføljetilgang til udlån. Hvis 30 landmænd er i krise, skulle man hidtil afsætte penge til tab på 30 bedrifter. Men det er ikke sandsynligt, at alle 30 går konkurs, og derfor kan man godt afsætte et mindre beløb med den nye aftale.

»På den måde bliver presset taget lidt af bankerne,« siger hun.

3. Investeringsfonden Dansk LandbrugsKapital

Dansk LandbrugsKapital er den meget omtalte investeringsfond, der får en halv mia. kr. fra staten og 1,5 mia. kr. fra pensionskasserne. Fonden skal hjælpe de bedrifter, som kører fornuftigt, men som ikke kan låne på normale vilkår. Fonden vil også kunne hjælpe unge landmænd med at komme i gang. Der kan være forskellige årsager til, at banken ikke vil låne penge ud, men det kan være fordi banken ikke vil eksponeres mere for landbrug. Her vil være en mulighed for landmanden gå i fonden og få skudt ansvarlig kapital ind i projektet. Man kan tænke sig en konstruktion, hvor fondens finansiering vil lægge sig som de yderste dele af en samlet låneportefølje, mens resten skal finansieres ad de normale kanaler.

Der vil også kunne tænkes andre konstruktioner:

Fonden vil også kunne købe en hel ejendom og leje den ud til en ung landmand, som ad åre kan købe ejendommen tilbage.

En tredje mulighed er, at en ung landmand kombinerer realkreditfinansiering med vækst- og etableringslån og derudover henter ansvarlig kapital i fonden.

Ifølge erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) kan fonden resultere i, at der investeres 10 mia. kr. i landbruget.