Holmsgaard – en økologisk bedrift i rivende udvikling

Filip Friis driver, sammen med sin hustru og syv ansatte, Holmsgaard, som er en økologisk bedrift beliggende i Sønderjylland. Siden han overtog gården i 2019, har han udvidet og justeret bedriften bl.a. er malkekobesætningen fornyet med jerseyracen, og der eksperimenteres med nye afgrøder samt formaling og toasting af disse, så selvforsyningen af mineraler til de nu 300 jerseykøer kan øges. Det dyrkbare areal er udvidet kraftigt, og der drives nu 820 ha med foderproduktion og salgsafgrøder. - Da jeg overtog, kom der næsten 200 ha forpagtninger med omlægningsjord til om året, siger Filip Friis og indrømmer at have gang i mange ting.

Grovfoderafgrøder såsom majs og kløvergræs til køerne udgør en stor del af markplanen, men alle kornarterne er også repræsenteret i dyrkningen i form af salgsafgrøder, hvortil frøgræs og kløverfrø også hører til såsædsproduktion. Lupin har også en plads i sædskiftet. Derudover eksperimenteres der med spændende nye afgrøder som bl.a. sojabønner. 

Næringsstoffer fra flere kilder

Jerseykøerne leverer næringsstoffer til de mange hektarer, og der modtages en del slagtesvinegylle og svinegylle. - Jeg bor i et område med seks biogasanlæg og plan om opførsel af yderligere to indenfor en radius af 25 kilometer, siger Filip Friis.

Indimellem modtager han også protymelasse fra kartoffelmelsproduktionen. Næringsstofferne er relativ lettilgængelige i protymelasse. Desuden er der en del kløvergræsmarker, som leverer kvælstof til sædskiftet. Nogle af kløvergræsmarkerne, som ikke er til afgræsning, er til fremavl af kløverfrø. Det fungerer på den måde, at der i kløvergræsmarken tages to slæt til køerne, hvorefter rødkløveren overtager, og der kan således høstes kløverfrø. Inden efteråret kan der igen tages et slæt græs/kløver til køerne. 

Den høje majsstub bevirker mindre ensilage, men til gængæld er indholdet og foderværdien større. Foto: Yara.

YaraSuna virkede hurtigt ved placering

- Egentlig er næringsstofforsyningen på bedriften i en god balance mellem tilførsel og bortførsel af næringsstoffer. Grunden, til at jeg har valgt at bruge YaraSuna, er behovet for en gødning, som virker hurtigt, og som kan placeres, fortæller Filip Friis og tilføjer, at på den måde kan afgrøden sikres en hurtig start.

Grunden til at jeg har valgt at bruge YaraSuna, er behovet for en gødning, som virker hurtigt og som kan placeres – på den måde kan afgrøden sikres en hurtig start.

I år er der placeret YaraSuna til noget af havren og til al majsen. I majsen er det en form for forsikring mod et koldt forår, hvor næringsstofferne er bundet i jorden og derved bliver senere til rådighed for afgrøderne. Placering af 200 kg YaraSuna var ganske nemt at håndtere i den bugserede majssåmaskine. På en rapsmark på et stykke lavt sort sandjord var det ikke muligt at køre gylle tidligt i foråret, så den blev tildelt 300 kg YaraSuna pr. ha. Den var nem at sprede, og der kunne køres på 24 meters arbejdsbredde uden at lave spor i marken.

Havren sikres hurtig adgang til kvælstof

På 80 ha lerjord, som ligger 35 km væk, er havren sået med placering af YaraSuna. Det har betydet, at der var mindre gyllekørsel med lastbil og buffertank, og så har placeringen af startgødning gjort, at det var muligt at vente med gyllekørsel, indtil jorden kunne bære den relativt tunge gyllevogn.

I år er vejen ikke blevet sølet til i jord. Normalt skal vi prøve til med gyllekørsel to til tre gange, før det er rigtig godt at køre på marken

- I år er vejen ikke blevet sølet til i jord. Normalt skal vi prøve til med gyllekørsel to til tre gange, før det er rigtig godt at køre på marken, fortæller Filip Friis om brugen af YaraSuna til havre på lerjord. I havren, sået på sandjord og med placering af YaraSuna, var der 20 til 25 dage efter fremspiring en mere kraftig og mere grøn afgrøde, end hvor der ikke var brugt YaraSuna. Dette til trods for, at der i begge tilfælde var placeret gylle før såning på sandjorden. - Det tyder jo på, at der er frigivet noget kvælstof fra YaraSuna, også selv om den er organisk bundet, vurderer Filip Friis.

Graduering med YaraSuna

Med en pelleteret gødning er det også muligt at graduere gødningen ved såning, hvilket blev forsøgt udnyttet i havren på lerjorden. I forbindelse med pløjning lavede pløjechaufføren et lerkort, og der er således placeret mellem 0 – 250 kg gødning pr. ha. Lavninger med sort humus fik ikke startgødning, mens der på lertoppe med mindre organisk stof blev tilført mest YaraSuna gødning. -Vi blev lidt overraskede over, at YaraSuna fylder noget mere end en NS-gødning, så der måtte fyldes gødning på såmaskinen for hver fjerde hektar. Det blev til 20 påfyldninger på de 80 ha med lerjord, men jeg har et godt samarbejde med maskinstationen, siger Filip Friis og griner. 

Filip Friis eksperimenterer med rækkeafstanden, for at bønnerne bedre kan udkonkurrere ukrudtet. Foto: Yara.

Eksperiment med sojabønner

Mejeriet Naturmælk har forbudt brugen af importeret soja, så nu fodres der med rapskager i stedet. Proteinindholdet i rapskager er væsentlig lavere, og sammensætningen af aminosyrer er ikke så god som i sojabønner. - Vi eksperimenterer med egen produktion af sojabønner og vil næste år udvide med 10 ha, såfremt man kan få den rette sort, fortæller Filip Friis. Sojabønnerne fikserer selv kvælstof, og det er tydeligt at se på knoldbakterierne, at for meget gylle gør knoldbakterierne dovne.
- Jeg tror, at en lille madpakke i form af fx YaraSuna med bl.a. fosfor og svovl vil være en fordel, da der går cirka 128 dage fra såning til høst af sojabønner, fortæller Filip Friis og nævner, at han også eksperimenterer med rækkeafstanden, for at bønnerne bedre kan udkonkurrere ukrudtet. Samdyrkning med vårhvede er også afprøvet, hvilket yderligere øger konkurrencen mod ukrudt, og samtidig får sojabønnerne til hurtigere at afmodne.

Filip Friis har gang i mange ting

Filip Friis kan godt lide at gå ned i detaljerne og sidder ikke stille på stolen ret længe ad gangen. Han har under sin uddannelse til jordbrugsteknolog været i praktik både i Zambia og Rusland. Efterfølgende er det blevet til seks år i udlandet som driftleder og manager for forskellige landbrug. Under et sådant udlandsophold mødte han sin hustru i Uganda. De har to børn sammen, og hans hustru er under uddannelse til lærer. Virketrangen og lysten til at dyrke jorden samt passionen for kaffe har betydet, at han overvejer at opstarte en mindre produktion af kaffebønner i Uganda.   - Enhver bonde skal kunne dyrke sin egen kaffe, griner Filip Friis og nævner, at et sådan projekt også vil kunne uddanne, skabe arbejdspladser og hjælpe lokalbefolkningen i Uganda.