Se billederne: Ny stald giver os en stor fleksibilitet«

Store bokse med dybstrøelse øger dyrevelfærden i Peter Johansens nye stald.

I sin blot tre måneder gamle stald kan 32-årige Peter Johansen holde fokus på de køer, der kræver størst opmærksomhed.

Stalden, der rummer plads til 135 dyr, er opdelt med seks store dybstrøelsesbokse, en boks til skånekøer samt 70 sengebåse. Boksene bruger han til kælvningskøer, kælvekvier og dyr, som kræver særlig opmærksomhed. Sengebåsene rummer nykælvere, goldkøer og eksempelvis nye opstartskøer, der skal vænne sig til faciliteterne.

»Her i stalden har vi alle de dyr, som vi ved kræver mest opmærksomhed og pleje. Jo mere vi kan give dem det, jo bedre forudsætning har de for at give mest mulig mælk,« fortæller Peter Johansen.

400 køer i alt

Han driver gården i et I/S med sin far, og i alt er der plads til omkring 400 køer. De resterende af slagsen går i en stald fra 2017, der ligesom den nye stald slutter op til malkestalden.

Ydelsen, ja den ligger p.t. på 12.750 kg på to malkninger.

»Det er meget fornuftigt, men jeg tror, vi kan nå endnu højere op med opdelingen af dyrene i den nye stald. Den giver os samtidig en rigtig stor fleksibilitet med de seks bokse, og der er god plads til dyrene«.

»Vi har ikke mere end otte-ni stykker i hver boks, selv om vi sagtens kunne have flere«.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.