Stæren – en plage, der er svær at holde væk

Stære kan være en plage og svære at slippe af med.

Af René Nygaard, KvægXperten

For nogle landmænd er stæren blevet en kæmpe plage om efteråret. Stæren raster og samles i store flokke, inden den begiver sig mod Sydeuropa. Udover at stærene æder foder og sviner, så giver de køer og kalve stress, dels pga. antallet og lyden, men også fordi de hiver smitte med ind i stalden, skider i foderet og vandtrug, og samlet set giver det mindre mælk, tabt foder og mere sygdom. Den tid stærene bruger på at samle sig i flokke kan føles som evigheder, og selv om fuglen er svær at holde ude, så er der alligevel nogle mønstre i deres adfærd.

Stærene elsker meget åbne stalde, hvor det er let at komme væk, hvis de føler farer. Helt åben kip og nedrullede gardiner er deres yndlingssteder gerne med foderdynger i åbne foderhuse og ensilagestakke med helsæd, hvor der kan pilles kerner ud.

Stæren er en temmelig klog fugl, så gaskanoner, rovfuglelyde og -drager virker kun kortvarig, men det virker at lukke af for adgangen til foderet.

• Hold skærefladen på ensilagestakke skjult af net eller plastik.

• Hold porten lukket ind til foderladen, hvis det er muligt, eller læg net over dyngen.

• Hold porte til staldene lukket.

• Sæt midlertidigt hønsenet eller tilsvarende op i kippen og siderne, så indflyvningen bliver forhindret.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.