Undersøgelse: Otte ud af 10 vil betale mere for mælken

Forbrugerne er villige til at betale mere for den mælk, der står i forretningerne, når de samtidig ved, at det ekstra beløb kommer de pressede mælkebønder til gode. Det skriver britiske Farmers Weekly.

Det er baseret på en undersøgelse foretaget blandt britiske forbrugere, men kan ifølge forbrugersociolog hos Landbrug & Fødevarer, Nina Preus, godt overføres til danske forhold.

"Vores undersøgelser viser, at der er begyndt at komme en større bevidsthed blandt danske forbrugere om mere ansvarlighed og om at tænke mere over, hvordan det hele hænger sammen," siger Nina Preus.

Mælkepriserne har været historisk lave gennem en længere periode, hvilket har presset de mælkeproducerende landmænd. Den britiske undersøgelse peger imidlertid på, at mere end 80 procent af de adspurgte forbrugere er villige til at betale op til 10 pence mere for en liter mælk, når de handler ind. Det svarer til 88 øre.

Arla har siden sidste år kørt et tiltag kaldet Arla Farmers Milk, hvor der tilføjes en ekstra pris på mælken i forretningerne. En ekstra pris som siden fordeles mellem de 12.700 Arla-bønder over hele Europa.

"I tiltaget ligger, at det er tydeligt på kartonerne, at der er en ekstra pris, som går til landmændene. Det er en stor succes, som både butikskæder og forbrugere er glade for, og salget går fint," siger Arlas direktør for presse og PR, Theis Brøgger.

Butikskæden Rema 1000 hævede sidste år priserne på mælk med 50 øre per liter for at støtte de pressede landmænd. Et projekt, der fortsat er i gang.

Arla har ingen konkrete planer om at udvide Arla Farmers Milk-tiltaget til flere danske forretninger.

"Vi er altid i dialog med butikskæderne, og de ved, at muligheden forelægger," siger Theis Brøgger.

Prisen er den afgørende faktor

"Det skal ikke forstås sådan, at alle forbrugere i morgen vil købe dyrere mælk for at støtte mælkebønderne, men man kan se nogle ændringer i forbrugernes bevidsthed om eksempelvis produktionsforhold," siger Nina Preus.

Det er fortsat prisen, der rangerer som den afgørende faktor, når forbrugerne skal købe mælk, men forbrugersociolog Nina Preus gør opmærksom på, at den tendens er aftagende.

 Det kan sammenlignes lidt med holdningen til fairtrade-varer. Vores undersøgelser viser, at der er flere og flere, der køber fairtrade, og de køber det oftere end før. Ligesom miljøhensyn, dyrevelfærd og økologi også er emner, som forbrugerne tænker med ind nu i forhold til tidligere, siger Nina Preus.

Kan danske mælkebønders forhold konkurrere med netop miljø og dyrevelfærd?

- Vores studier af trendsættere viser en tendens mod mere ansvarlighed. Samtidig har forbrugerne høj tillid til danske fødevares kvalitet og renhed. Forbrugerne stoler på danske landmænd og har en tillid til, at danske fødevarer er bedre, siger Nina Preus.

Skal mælken være dyrere?

Den britiske undersøgelse peger ligeledes på forbrugernes empati og loyalitet overfor det lokale landbrug. Farmers Weekly rejser således spørgsmålet om, hvorfor butikkerne ikke hæver priserne på mælk for at afspejle produktionsomkostningerne.