2020 var et rekordår for svensk vinavl

Svensk vin oplever en rivende udvikling. Medlemmer strømmer til, og interessen for branchen har aldrig været større.

I 2002 blev der plantet rekordmange vinplanter i Sverige, og brancheorganisationen Svenskt Vin oplever en kraftig vækst i erhvervet.

Sverige har i dag cirka 50 kommercielle vinavlere og et dyrkningsareal på ca. 150 hektar fordelt over hele landet, fortæller netavisen Jordbruksaktuellt

Vinavl er stadig en ung branche i Sverige, og sammenlignet med de mellem- og sydeuropæiske lande, er Sverige også stadig et lille vinland - men der tegner sig en fremtid med større produktion i Sverige.

"Der sker lige nu en utrolig udvikling. Antallet af nye medlemmer i brancheorganisationen vokser, og henvendelserne fra nye interesserede strømmer ind.

Samtidig ser vi, at allerede etablerede vingårde udvider kraftigt", fortæller Sveneric Svensson, der er bestyrelsesformand for brancheorganisationen Svenskt Vin.  

Flere egnede druesorter 

Årsagen til den store interesse og tilvækst i branchen har flere årsager, ifølge Sveneric Svensson. 

Dels er flere druesorter, som er tilpasset det svenske klima, nu tilgængelige, og dels spiller vidensudvikling og -udveksling også en stor rolle. 

"Mange af de professionelle dyrkere i landet tager ekspertviden ind fra den gamle vinverden, og det øger viden og kvalitet for hele branchen", forklarer Sveneric Svensson 

Den viden, som branchen har bygget op de seneste år, gør det også lettere at være nyetableret vinproducent. .

Corona og hjemmeferie har øget interessen

En uomgængelig faktor i den nuværende fremgang for svensk vin er corona-pandemien. 

Med pandemien fulgte nedlukninger af grænser, mere tid hjemme og ferie indenfor egne grænser. Og det er netop hjemmeferien i sommeren 2020 og deraf flere besøg på svenske vingårde og stigende efterspørgsel på lokal vin, der har bidraget til udviklingen.

"Generelt begynder flere at få øjnene op for svensk vin, og ikke kun private. Flere restaurationer tilbyder også svenske vine på menuen," fortæller Sveneric Svensson, der ser optimistisk på fremtiden:

"Vi ved at vi kan avle og producere vin i verdensklasse i Sverige. Mange i branchen og nye producenter er klar til at investere i svensk vinavl".

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.