3 gode råd til at opnå en god jordstruktur

Af Frederik Vilhelm Larsen, planteavlskonsulent, Agrovi

God jord struktur er et centralt begreb, som altid finder sin vej ved arrangementer og i marken, når vi landmænd og konsulenter mødes. Og god jordstruktur gør på mange måder livet som planteavler lettere og mere udbytterigt.

Men god jordstruktur kan indbefatte mange fokusområder og kan give anledning til misforståelser, hvis vi ikke taler om, hvad vi mener hermed. 

Hvad er god jordstruktur?

For mig inkluderer god jordstruktur tre hovedområder:

• Fraværet af jordkompaktion
• God vandinfiltration i jordprofilen, når det regner
• God aggregatstabilitet, som muliggør krummestruktur og det gode såbed

Det ultimative eksempel på god naturlig jordstruktur kan du nemt observere med en spade ved hånden i rabatten langs din mark eller i skovkanten ikke mange meter fra plovfuren.

Forskellen imellem jordstrukturen i rabatten/skoven og din mark er derfor alene et resultat af vores dyrkningspraksis. Og vi kan altid blive bedre.

1. Jordkompaktion

Vi starter med jordkompaktion.

Trafik i marken på de forkerte tidspunkter af året, hvor jorden er vandmættet (også selvom den er let frossen), og/eller ved trafik med en større akselbelastning end 8 ton pr. aksel kan give anledning til, at vi skaber jordkompaktion.

Afhængig af situationen kan vi være uheldig at skabe kompaktion enten i overjorden (ca. 0-20cm) eller dybere i underjorden (20 cm og dybere).

Kompaktion af overjorden er normalt af mindre alvorlig bekymring.

Start med at forholde dig kritisk til hvorfor du er endt med en kompakt overjord. Forsøg om muligt at undgå dette til en anden gang. Stor regnormeaktivitet via nedmuldning af halm og/eller dyrkning af efterafgrøder og andre stærke rod planter (fx lucerne, cikorie, græsmarker) vil kunne løsne jorden, samtidigt med at de andre parametre for god jord struktur tilsvarende forbedres. 

Værre er det, hvis der er en kompaktionsskade i underjorden. Her vil det være nødvendigt med en dyb mekanisk grubning ned til 30-40 cm dybde. Vigtigt er det at vælge en af de efterhånden mange moderne ”low surface disturbance” grubbere, som ikke blander rundt på jordprofilen, men blot løfter/løsner jorden.

2. Undgå sammenklasket og tilslæmmet jord

Dernæst gælder de samme principper omkring afgrødedække og ingen tung trafik (særligt udenfor plejespor) i marken så lang tid som muligt efterfølgende.

Her er det oplagt med sommergrubning i forbindelse med etablering af vinterraps, således at der går næsten 12 måneder, før mejetærskeren kommer i marken igen. Afgrøder og efterafgrøder med kraftig dyb pælerod vil dernæst kunne vedligeholde og opbygge jordstruktur i dybden. 

Dække af jordoverfladen fra snittet halm, og særligt fra en tæt voksende afgrøde/efterafgrøde, skaber i samarbejde med pløjefrie systemer de optimale betingelser for, at jordoverfladen ikke bliver sammenklasket.

Således kan nedbøren i større mængde nedsive i jorden, der hvor den lander, fremfor at løbe på overfladen. Det giver grundlaget for god jordstruktur i overjorden, hvor jorden ikke bliver sammenklasket/tilslæmmet henover vinteren.

3. Aggregatstabilitet

Til sidst er vi nået frem til aggregatstabilitet.

Aggregatstabilitet er på mange måder det "fancy" ord for god naturlig krummestruktur. Jeg håber de fleste har oplevet dette med egne hænder.

Det, at man tager en klump jord i hånden, og at den nemt ved et let tryk med to fingrer smuldrer til mindre klumper uden at blive til pulver.

Særligt rodeksudater fra god tæt rodvækst (fx græs) er vigtig for at opnå denne funktion, hvor det primært handler om at få rigelige mængder af kulstof/humus til at klistre sammen med jordens lerindhold.

Her er det også særligt effektfuld ikke at blande rundt på jorden mere end højst nødvendigt således at vi kan få god gavn af kulstoffet ved at opkoncentrere det i de allerøverste centimeter af jordprofilen. 

Seks måneder gamle lucernerødder udlagt i foråret 2022 med hestebønne som dæksæd. Bemærk krummestrukturen i den mørke jord.