5 gode råd til at få flere insekter på bedriften

Masser af forskning viser markant tilbagegang for insekter, f.eks. bier, sommerfugle og biller - også i Danmark. Landmænd er en oplagt del af løsningen til at stoppe tilbagegangen, mener Seges, der satte fokus på emnet i et webinar i onsdags.

Insekter bidrager til en rig, spændende og levende natur.

Tiltag, der hjælper insekterne, gavner også mange andre dyr og planter, og så forbedrer nogle insekter også udbytte og kvalitet i landbrugets og frugtavlens produkter.

"Så der er god grund til at gøre noget for insekterne", lyder det fra Anne Eskildsen, specialkonsulent på Seges.

I det følgende kommer forslag til, hvad du kan gøre for at forbedre insekternes levevilkår på bedriften med Anne Eskildsen som kilde.

1. Hvad truer insekterne?

Tab af levesteder er den vigtigste trussel mod insekter. De har brug for mad og uforstyrrede levesteder, hvor de kan yngle og overvintre. 

Derefter kommer følgende trusler - i prioriteret rækkefølge:

  • Gødning og pesticider
  • Invasive arter
  • Klimaændringer

2. Sæt fokus på de eksisterende naturarealer

Det er vigtigt at passe på og forbedre de eksisterende naturarealer.

Det er i den ”gamle” natur, du kan gøre den vigtigste og mest effektive indsats. Jo længere tid et areal har været udenfor dyrkning, jo højere naturværdi har det. Se på, hvor du har noget værdifuld natur, og find ud af, hvad du kan gøre for at forbedre forholdene for insekter på de steder. 

På app’en ”Beskyttet natur” kan du få overblik over værdifuld natur på din ejendom.

Seges har også lavet folderen ”Naturindikator”, som du kan finde på deres hjemmeside. Her kan du blive klogere på, hvordan du spotter arealer med høj naturværdi. Og hvordan du ser om naturtilstanden er god, eller om der er brug for at gøre noget for at højne naturværdien.

Bevar gamle, skadede og døde træer, de har stor værdi for insekterne. Anne Eskildsen, Seges

3. Pas på småbiotoperne

De fleste landmænd har mange småbiotoper, og her kan der gøres meget for insekterne, uden det behøver koste ret meget. Lad blomstrende buske, langt græs og gamle eller døde træer stå - også selvom det ser rodet ud.

Hvis du har det dårligt med rod, kan du eventuelt sætte et skilt op om, at her roder naturen af hensyn til insekterne. 

Du kan også placere en udyrket buffer mellem småbiotopen og marken, så biotopen beskyttes mod gødning og pesticider".

På Seges TV ligger der små videoer, der giver inspiration til forskellige tiltag. Få også inspiration til bivenlige levesteder på lf.dk/bi

4. Overvej at udtage urentable områder af marken

Vi ved, at det er arealer med den laveste dyrkningsværdi, der har det største naturpotentiale. Så når de rigtige jorde, der giver lavt dækningsbidrag, udtages, giver det ofte synergi mellem økonomi og natur.

Brug dine erfaringer eller dit udbyttekort som redskab til at finde områder, som ikke giver et positivt dækningsbidrag.

Prioriter at udtage arealer der:

  • giver lavt udbytte
  • ligger i kanten af marken
  • ligger op ad eksisterende natur, f.eks. levende hegn, søer eller gravhøje
  • reducér kiler og overlap på det dyrkede areal

Om arealerne skal tilsås eller ikke, kommer an på det naturlige udgangspunkt. Men som udgangspunkt er det bedst at lade naturen gøre arbejdet uden at blande sig for meget.

Vær opmærksom på, at man kan søge om permanent genopdyrkningsret, hvis man ikke ønsker, at arealet udvikler sig til paragraf 3 - og huske at holde arealer lysåbne, hvis man vil fastholde støtte.

Vil man tillade etablering af skov, skal det anmeldes. Skemaer kan findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

5. Blomsterbrak og blomsterstriber

Blomsterbrak, MFO-brak og blomsterstriber er ikke gode levesteder for insekterne, og har derfor begrænset værdi.

Du kan dog optimere deres virkning ved at gøre dem så langvarige som muligt (flerårige) og placere insektvenlige tiltag som en buffer omkring permanente levesteder. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.