Bramgæs åd første slæt og har kostet landmand 100.000 kroner

Godt en mio. bramgæs har spist sig mætte i vestjyske afgrøder, og nu er de løbet fra regningen.

Sådan lyder det fra Sagro, der ser, at bramgæs er et tilbagevendende problem for landmændene. Omkring 1,2 mio. gæs mellemlander nemlig i Vestjylland på vej til eller fra de arktiske områder, og fra oktober til maj slår de sig ned på marker og spiser en stor del af landmændenes afgrøder.

Én af de landmænd er Ove Sidding Nielsen, Nr. Nebel. Han har også i år kunnet set hjælpeløst til, mens bramgæssene åd store dele af det foder, hans køer skulle have haft.

"Her sidder de lige så tæt som i en andegård", siger Ove Sidding Nielsen.

I år fik han ikke første slæt kørt hjem på nogle af de 25 hektar med slætgræs, for der var ikke noget græs. 

Typisk opgøres værdien af en hektar fodergræs til 4.600 kr. per hektar. Med de lidt mere sandede jorde ved Bjerregård nord for Nymindegab, anslår Ove Sidding dog, at det tabte græs udgør omkring 3.000 kroner per hektar.

I alt har besøget af bramgæssene nok kostet ham omkring 100-120.000 kroner.

For 8 år siden var der ingen

De mange gæs betyder også, at der ikke har været græs til hans kvier, som først nu er kommet ud med tre ugers forsinkelse.

"Og for 8 år siden var der ingen gæs på de her arealer", siger han.

De mange bramgæs kræver meget føde, og de har en forkærlighed for vintersæd og slætgræs-marker.

Havde der været tale om vinterhvede, ville tabet være på omkring 11.000 kroner per hektar. Hertil kommer udgifterne til etablering, som i nogle tilfælde vil kunne være forgæves, hvis bramgæssene træder planterne i stykker.

Når først bramgæssene har indtaget en mark, bider de den helt ned, og er jordbundsforholdene bløde, kan de træde planten ihjel.

Fra truet til trussel

Formand for Sydvestjysk Landboforening Niels Laursen vil bruge tiden, indtil gæssene vender tilbage til oktober, på at arbejde for muligheden for at regulere

I dag må der skydes to gæs om dagen, men det er kun en dråbe i havet, når der lander 10.000 på en enkelt mark. Gæssene er nemlig ikke sky, så de vender hurtigt tilbage, selv om der bliver skudt.

"Bramgæs er gået fra at være en truet fugleart til nu at være en trussel. Det er samfundets beslutning, at bramgæssene skal fredes, men det er landbruget der betaler prisen – helt bogstaveligt. Landmændene har bramgæssene på kost uden at få en krone for det", siger formand i Sydvestjysk Landboforening Niels Laursen.

Til efteråret vil Sydvestjysk Landboforening invitere lands- og EU-politikere på besøg, så de selv kan se omfanget af den skade, som fuglene forvolder.