Laserlys kan skræmme gæs væk fra markerne

200.000 gæs lander på landmændenes marker. Laserlys skal begrænse markskaderne fra de store flokke af bramgæs.

Gaskanoner, fugleskræmsler og skræmmeskud. Landmænd i Vestjylland kæmper for at holde sultne gæs væk fra markerne. Nu har forskere så fundet en ny metode.

"Et kraftigt laserlys kan skræmme bramgæs væk fra markerne i op til 800 meters afstand", fortæller professor Jesper Madsen fra Aarhus Universitet.

"Det virker på den måde, at man sigter med laserkanonen og svirper den kraftige grønne lysplet frem og tilbage foran gåseflokken. Det skræmmer gæssene på vingerne, men generer ikke de ynglende fugle i området", siger Jesper Madsen til DR P4 Midt & Vest.

"På den måde kan laserlyset være et godt alternativ til andre metoder til at begrænse markskader", siger forskeren.

200.000 gæs i Danmark

Bestanden af bramgæs er vokset fra kun 30.000 fugle for 50 år siden til nu op mod halvanden million fugle, som overvintrer i Vesteuropa.

Fremgangen skyldes især, at dyrkningen af vinterafgrøder og dermed vintergrønne marker i hele Vesteuropa fungerer som et stort spisekammer for bramgæssene og flere andre gåsearter. Men aftagende jagt på ynglepladserne i det nordlige Rusland er også en del af årsagen til bramgæssenes eksplosive fremgang.

I Danmark raster op til 200.000 bramgæs på én gang, især i Vadehavet, langs Vestkysten og ved Limfjorden.

viceformand: Gæs flytter til anden mark

Ifølge specialkonsulent Marian Thorsted fra landbrugets videncenter Seges, så mister landmænd i udsatte områder omkring en tredjedel af høstudbyttet til de sultne bramgæs.

Lone Andersen, der er viceformand hos Landbrug og Fødevarer, genkender problemet med, at gæssene æder landmændenes afgrøder.

Hun hilser mulighederne med et laserlys velkomment og ser det som et godt værktøj, hvis man som landmand har problemer med gæssene. Hun frygter dog, at det blot vil flytte problemet og ikke løse det.

"Det betyder, at gåsen bare flytter sig fra en mark og til en anden landsmands marker. Så flytter den sig over til ham, som ikke har en laserstråle", siger Lone Andersen.

Bramgåsen er fredet i hele EU og har derfor ikke en egentlig jagttid herhjemme. Men på grund af den stærkt voksende bestand er der de senere år indført muligheder for at regulere bramgæs ifølge reglerne i Vildtskadebekendtgørelsen.

Men for Lone Andersen er regulering ikke nok. Hun ønsker, det bliver lovligt at drive jagt på dem.

"Jeg synes, det er fornuftigt, hvis man kan lave noget, der hedder en adaptiv forvaltning, altså hvor man går ind og sikrer en bæredygtig bestand og dermed minimere de konflikter, som er i landbruget", siger Lone Andersen.

Hun ønsker, at det bliver undersøgt mere præcist, hvor store skader gæssenes tilstedeværelse skaber, så man på den baggrund kan tage stilling til, om der skal gives flere muligheder for at regulere eller drive egentlig jagt på dem.

Konsulent: Rige muligheder for regulering

Karsten Lund Platz er vildkonsulent hos Naturstyrelsen Blåvandshuk, og han fortæller, at der allerede er rig mulighed for at regulere gæssene.

Fra den 1. september til 31. december må der med en tilladelse foregå regulering på marker, der bliver skadet af bramgæs. Eksempelvis marker med vintersæd.

"De reguleringsmuligheder, vi har i dag, adskiller sig ikke ret meget fra reel jagt. Som det er nu, må man regulere 50 bramgæs per dag", siger Karsten Lund Platz til DR P4 Midt & Vest.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.