Dansk høstmedarbejder i England: Vi kæmper også med tørken her

Kasper Pedersen har taget en sommer som høstmedhjælper på en engelsk bedrift. Høsten er ligesom den danske præget af tørke med lave udbytter og en alt for tør jord at så i.

Kasper Pedersen høster på Dearsleys Farm i England, hvor de netop er blevet færdige med årets høst på bedriftens 670 hektar. De startede med at høste 9. juli og blev færdige 7. august - kun afbrudt af fem dage med 30 millimeter regn. Det er et par uger tidligere end normalt for bedriften i England.

"Vi er færdige som det tidligste nogensinde, ifølge ejeren, Colin, som efterhånden er oppe i 60-erne og har været på gården altid. Det er ikke bare få dage, men adskillige dage tidligere end forrige tidligste rekord. Sidste år var de først færdige i slutningen af august, men det var også en meget våd høst", fortæller Kasper Pedersen.

Kasper Pedersen er medhjælper på Dearsleys Farm henover sommeren. Hans sommer startede med et Facebookopslag, hvor en dansk driftsleder søgte to medhjælpere til to forskellige engelske gårde.

Kasper Pedersen var netop blevet færdig med sit semester på Veterinærmedicinstudiet på Københavns Universitet og kunne se frem til to måneders sommerferie. Han svarede derfor på opslaget.

"Jeg er opvokset i landbruget, som er præget af sæsonkultur i marken. Så kommer man altid til at længes efter duften af nyhøstet korn, duften af nyvendt jord, de lange arbejdsdage og ikke mindst de uventede situationer, der unægteligt altid opstår. Jeg ville gerne have oplevelsen herfra England, for lønnen er ikke god", fortæller Kasper Pedersen, som er opvokset på en svinegård i Vendsyssel og faglært landmand i 2010.

Den engelske høst præget af tørke

Dearsleys Farm driver vinterbyg, raps, wasabi-ærter, 1.- og 2.-års brødhvede og vårbyg. Udbytterne på bedriften ligger generelt under middel. Vinterbyggen gav ok, mens ærterne ikke havde fået vand omkring blomstring. Vinterhveden gav mellem otte til ni ton per hektar, og vårbyggen lå på omkring syv ton per hektar.

"Rapsen giver generelt ikke godt herovre på en meget stiv jord. Da vi høstede, måtte vi til sidst kun køre tidlig morgen, fordi vandprocenten var helt nede på omkring fire procent ved middagstid", fortæller Kasper Pedersen.

Han tilføjer, at der er tørke i England, men slet ikke lige så markant som i Danmark.

"Der kom 19 millimeter vand i maj, intet i juni og 30 millimeter i slutningen af juli".

Ellers er høsten forløbet problemfrit, hvor mejetærskeren Case 9230 med tre år på bagen har kørt høsten i hus. Og Kasper Pedersen fortæller, at de i England ikke har døjet med markbrande på niveau med Danmark.

"Det er måske, fordi der ikke er så mange sten i jorden, som kan lave gnister".

Stiv lerjord skal pløjes hurtigt

Kasper Pedersen er nu i gang med at pløje jorden efter høsten. Det er en atypisk stiv lerjord, som gerne skal pløjes snarest efter høsten. Dermed kan jorden ligge i noget tid. På den måde falder de store lerklumper samme til små knolde. Men tørken gør pløjningen ekstra besværlig i år.

"Vi kan ikke gøre noget ved jorden på grund af tørken. Vi prøvede med CAT Challenger og en seks-fure on-land plov i midten af juli, men efter 100 meter havde jorden rykket alle forplovene af", fortæller Kasper Pedersen.

Men de 30 millimeter regn i slutningen af juli har gjort det nemmere at køre på de lettere lerjorde. Dog stadig med uheld.

"Vi kan til nøds pløje de letteste jorde. Der kører vi nu med en fire en halv Horsch Tiger bagved en Claas bæltetraktor. Vi kører først i overfladen og dernæst dybere. Det har kostet os adskillige knækkede harvetænder og en smadret bagrude, fordi der fløj en lerklump op", siger Kasper Pedersen.

Kasper Pedersen tager tilbage til Danmark i slutningen af august for at starte på næste semester af Veterinærmedicinstudiet. Han har savnet den danske høststemning i England og vil fremadrettet ikke tage hyggen under høsten for givet.

”Uden den rette stemning og samvær, bliver høsten bare aldrig helt rigtig”.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.