Dansk landmand i Brasilien: Vi har fundet bæredygtig genvej til højere udbytter

Dansk ejerkreds har ændret jorden på ejendommen i Tocantins i Brasilien fra værdiløs landbrugsjord til en succeshistorie. Afgrøderne dyrkes blandt andet med biostimulanter, som er mere udbredt i Brasilien end i Europa.

Af Torbjörn Iwarson, redigeret af Lars Kelstrup

Sojabønner er hovedafgrøden på det danskejede landbrug Agrobrazil, men der dyrkes også majs og bomuld .  

Ejendommen råder over i alt 1.500 hektar, hvoraf de 600 hektar er naturreservat, som der ifølge brasiliansk lov er krav om.

- Da vi gik igang, var en del af arealerne udpinte græsgange og buskads, som vi ryddede i 2012-13, fortæller Peter Fruervang, der er driftsleder på landbruget.

Han tilføjer, at hovedafgrøden nu består af sojabønner som sås i oktober, og som er klar til høst i begyndelsen af februar. 

Sojabønnerne har brug for omkring 300 kg kvælstof for at producere fire ton per hektar.

Bønnerne fikserer kvælstof fra luften – og efterlader tilstrækkelige mængder kvælstof i jorden til, at den majs og bomuld der dyrkes efterfølgende, kan klare sig med meget begrænsede mængder kvælstof i form af handelsgødning.

Bæredygtig produktion

I Brasilien forstår man hurtigt, at landmændene i højere grad end i Europa er motiveret for at bruge biostimulanter. 

- Det skyldes, at omkostningerne til plantebeskyttelse meget lavere. Det gør vores landbrug mere bæredygtigt.

- Dertil kommer, at der er mindre behov for at købe kvælstofgødning med sojabønner som en bærende del af sædskiftet, fortæller Peter Fruervang. 

Han tilføjer, at de selv fremstiller kulturer af bakterier og svampe til de biologiske bekæmpelsesmidler.

Biologi på arbejde

- Bakterierne har både til formål at forbedre næringsoptagelsen af især kvælstof og fosfor. Dertil kommer, at vi bruger ekstrater, som ikke nødvendigvis slår skadelige larver ihjel, men de gør dem syge, så de kravler op i toppen af planten for at få sol og varme.

- Derefter kan vi bekæmpe dem effektivt med et billigere insekticid for at få bugt med dem, fortæller Peter Fruervang.

Faktaboks

40 års rivende udvikling

  • For 40 år siden var scenariet i Tocantins helt anderledes.
  • Jorden var stort set værdiløs. Den kunne ikke dyrkes, blandt andet fordi jorden er sur og næringsfattig.
  • Der var heller ingen sorter at dyrke, da al planteavl af sojabønner, hvede og andre afgrøder var tilpasset et køligere klima.
  • Brasilien var nødt til at importere fødevarer. I 1973 var det ikke længere muligt. Gennem en stor indsats med teknologiudvikling og planteavl lykkedes det, at finde en måde at gøre dyrkning mulig på.
  • I dag producerer delstaten Mato Grosso alene flere sojabønner end Argentina og lige så meget majs som hele Europa.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.