Danske forskere vil bruge bakterier til at skabe superafgrøder
Ny forskning ved Københavns Universitet skal hjælpe til at skaffe den viden, der mangler for at lave mere robuste og bæredygtige afgrøder med brug af bakterier.

Større viden om mikroorganismer skal være nøglen til at skabe mere robuste afgrøder, som kan produceres på en mere bæredygtig måde end i dag.

Det er kort fortalt formålet med to nye forskningsprojekter ved Københavns Universitet, som er finansieret af den største enkeltbevilling til forskning inden for landbrug, som nogensinde er givet i Danmark.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse. 

Projekterne er en del af det nye 6-årige forskningsprogram Collaborative Crop Resilience Program (CCRP), som foregår i samarbejde med Aarhus Universitet, DTU og North Carolina State University, og som er støttet af Novo Nordisk Fonden med 203 mio. kroner.

Bakterier har stor indflydelse på planter

De to danske projekter sætter fokus på at opnå en dybdegående forståelse af samspillet mellem planter og de mikroorganismer, der omgiver dem både over og under jorden. Den viden mangler nemlig i dag.

Slutmålet er at udnytte den viden til at udvikle stærkere afgrøder på en miljøvenlig måde.

"Ligesom menneskers tarmflora er vigtig for vores sundhed, har de mikroorganismer, der lever på planter, stor indflydelse på hvordan planterne klarer sig. Men i dag ved vi slet ikke nok om, hvordan de forskellige bakterier påvirker hinanden og planten i en sky af signaler.

Nu har vi rammerne til at få kortlagt de her komplekse samspil, hvor vi hidtil har måttet nøjes med at skrabe i overfladen," siger professor og molekylærbiolog Lars Hestbjerg Hansen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

Han leder delprojektet Matrix, som kigger på plantens blade.

Mikroorganismer spiller nemlig flere roller for planter. Nogle typer mikroorganismer undertrykker sygdomme, nogle er med til at stimulere plantens vækst, og andre øger plantens næringsoptag af f.eks. kvælstof og fosfor.

Slutmålet er at udnytte mikroorganismernes egenskaber til at skabe så robuste afgrøder som muligt enten i form af mikrobielle løsninger som alternativ til kemi og pesticider eller gennem forædling af afgrøder.

Bakterier kan ruste planter mod tørke og sygdomme

Mikrobiolog og lektor Mette Haubjerg Nicolaisen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab står i spidsen for delprojektet Interact, som har fokus på de mekanismer, der foregår omkring plantens rødder. Hun forklarer:

"Når vi har den grundlæggende forståelse af, hvordan planten og mikroorganismerne spiller sammen, kan vi udvikle løsninger, hvor vi tilsætter gavnlige bakterier og svampe, der ruster den mod fx tørke og sygdomme.

Derudover kan den viden, vi opnår, bruges til at optimere afgrøder og dyrkningsmetoder, så planterne tiltrækker de gavnlige mikroorganismer, der findes i jorden. På den måde ender vi forhåbentlig med at få et højere og mere stabilt udbytte, end vi ser i dag - og uden så stor tilsætning af pesticider og gødning."

Faktaboks

Fakta

  • Collaborative Crop Resilience Program (CCRP) er støttet af Novo Nordisk Fonden med 203 mio. kroner. Cirka 122 mio. går til de to delprojekter, der er forankret på Københavns Universitet.
  • Programmet løber over seks år og foregår i samarbejde med Aarhus Universitet, DTU og North Carolina State University.
  • På Københavns Universitet er det primært Institut for Plante- og Miljøvidenskab, som udfører forskningen, men også Datalogisk Institut, Biologisk Institut samt Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet deltager i projektet.
  • Forsøgene vil blive gennemført i laboratorier og på forsøgsmarker i Danmark og i North Carolina, USA.
  • Baggrund for projektet: Om 20 år er vi to milliarder flere mennesker på kloden, som skal have mad, samtidig med at presset på Jordens ressourcer stiger. FN forventer at behovet for fødevarer vil stige med ca. 50 procent. I dag går hver tredje afgrøde tabt på grund af faktorer som tørke, skadedyr og sygdomme.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.