Dansker i spidsen for 25.000 hektar i Rusland: Vi regner med at miste hver sjette høst
Blog fra planteavlsbedriften: Linne Fromm-Christiansen, ny blogger for Mark Plus, er produktionsdirektør for marken hos RBPI Group i Rusland. Den gigantiske markdrift fordeler sig dels på Kaliningrad ved Østersøen, dels langt mod øst i Nizhny Novgorod, hvor vækstsæsonen er kort og vinteren hård, så man må kalkulere med at miste hver sjette høst i snit.

Af Linne Fromm-Christiansen, produktionsdirektør for marken - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg er ansvarlig for markdriften hos Russia Baltic Porc Invest Group, der driver i alt 25.000 hektar i Rusland. Arealet er fordelt på to geografiske områder, nemlig Kaliningrad ved Østersøen og Nizhny Novgorod ca. 400 kilometer øst for Moskva.

Jeg er opvokset på et planteavlsbrug på Haderslev Næs, så jeg har fået markbruget ind med modermælken. Jeg har altid vidst, at det var den vej, jeg skulle - bare ikke at det blev i Østeuropa.

Jeg startede i Kaliningrad i efteråret 2006, efter to år på en danskejet gård i Slovakiet, og på det tidspunkt havde vi lige købt den første jord og sået det til med vinterraps og vinterhvede. I Nizhny Novgorod begyndte vi først at dyrke jord i 2015.

Så jeg har altså været med i RBPI Group lige fra begyndelsen med nul hektar og frem til i dag med 25.000 hektar. Med de rammevilkår for landbruget, der er i Danmark i dag, tror jeg det bliver svært at drive en lukrativ bedrift, og derfor har jeg valgt at blive østpå - også fordi, jeg synes det er spændende og kan lide det.

Opgaven for markbruget er at producere grisefoder så billigt som muligt og af så høj kvalitet som muligt til virksomhedens svineproduktion, som er den tiende største i Rusland med pt. 26.000 søer og en årlig produktion af 900.000 slagtegrise.

I marken er det lige nu selvfølgelig såning af vintersæd, det handler om. Vi er halvvejs med at så i Kaliningrad, mens vi næsten er færdig i Nizhny Novgorod.

Forskellen på at drive planteavl i to så forskellige regioner er lige til: I Nizhny Novgorod skal omkostningerne være lave, fordi vi risikerer at miste alle afgrøderne til tørke eller frost. I Kaliningrad betaler det sig at putte penge i fx vinterhveden, som står for det bedste økonomiske resultat i markbruget.

Såning af vinterbyg i pløjet jord i Kaliningrad.

Markbruget i Kaliningrad

I Kaliningrad har vi jord fordelt på tre lokaliteter, og jordtyperne spænder lige fra JB2 til JB 7-8-9.

Jorden fordeler sig på en lokalitet med 6.000 hektar, hvor boniteten varierer meget. Vi har en anden lokalitet med 4.000 hektar stiv lerjord, og desuden 500 hektar ved kysten, som er meget let jord.

Kaliningrad ligger på samme breddegrad som Kiel i Tyskland, og er en lille smule varmere om sommeren og en lille smule koldere om vinteren.

Hvert år tager jeg 500 hektar ud af dyrkning for at udføre jordforbedring i form af dræning, udkørsel af separatormøg og kalkning. Det er også en fordel, at vi så kan så vinterrapsen tidligt den følgende sæson. Vi høster nemlig sent og skal nå at så måske i omegnen af 2.000 hektar vinterraps, og så kan det knibe med at nå at få høsten væk i tide.

Nogen vil måske undre sig over, at vi tager så meget jord ud af dyrkning, men man skal huske på, at jorden er meget billigere i Rusland end i Danmark.

I Kaliningrad har vi også valgt at dyrke 1.500 hektar vårsæd, blandt andet for at vi kan komme af med gyllen.

Hele kornavlen anvendes i egen svineproduktion. En stor del af vår- og vinterhveden kunne godt sælges som møllehvede, men vi har valgt at bruge det til svinefoder, fordi vi så kan gå længere ned i forbruget af soja i vores blanderecepter. Kun rapsen er salgsafgrøde, og frøene sælger vi til en lokal virksomhed, som eksporterer dem til Aarhus Oliemølle. 

Her på vores vestligst beliggende jorde pløjer vi altid, når vi tager ny jord i dyrkning, for at få græsmåtten omsat. Det samme gælder før vinterbyg, fordi vi uden en pløjning har svært ved at styre spildkorn, og forfrugten er altid vinterhvede eller vårbyg.

Claydon har sået vårbyg: Udbytter imponerer ikke

Sidste år var det meget vådt, og vi kunne ikke gøre andet end at pløje og så direkte med to rotorharve. Derudover har vi et bredt spænd af såmaskiner (se faktaboksen) på grund af det brede udsnit af jordtyper.

I foråret 2020 år har vi købt en Claydon såmaskine til no-till og strip-till for at prøve, om vi kan holde udbytterne på samme niveau med bare en øverlig harvning som jordbearbejdning. Foreløbig er udbyttet i vårsæd ikke imponerende, men man kan da selvfølgelig nå en hel masse hektar med maskinen.

Nogle siger, at det andet år bliver bedre, efter man er skiftet system, så det håber vi på.

Problemet har været, at jorden har været for komprimeret, og rødderne har derfor ikke udviklet sig godt nok. Jorden er desuden vandlidende mange steder, fordi vi har nedbør i Kaliningrad på niveau med Danmark. Hvis jorden bliver våd, og planterne står og sopper, og jorden samtidig er hård, kan vandet ikke komme væk fra rodzonen, og så bliver udbytterne ikke helt gode nok.

Her i efteråret har vi forsøgt os med at så raps i tre forskellige systemer:

  • 1. Claydon no-till såmaskine, forud er tilført 200 kg NPK 10-26-26 pr. hektar
  • 2. Horsch Pronto, forud er dybdeharvet og nedfældet gylle
  • 3. Köckerling Ultimo, forud er dybdeharvet og tilført 200 kg NPK 10-26-26 pr. hektar

Vi sår vinterrapsen samtidig med at høsten er i gang, hvor der er 17 mand på høstholdet til 11 mejetærskere og seks sneglevogne. Derfor har vi ikke ledige sneglevogne til at køre gødning til rapsen, og vi har valgt at køre handelsgødningen ud med en vognspreder før såning.

For vinterkornet har vi her i efteråret valgt at bruge dybdeharven mange steder, efterfulgt af en tallerkenharve til at slå knolde i stykker og så sås der med Ultimo eller Pronto.

Vinterraps fra Kaliningrad. Sorten Visby er sået med 40 planter per kvm. den 15. august, og der er kørt 150 kg NPK 10-26-26 inden såning. Der er sprøjtet med 2,5 liter Butizn Star og efterfølgende har vi kørt med Miura 1 l (for spildkorn) og 0,1 Fastac. I Rusland er det endnu tilladt at bejdse raps før med insekticid, så vi har ikke loppeproblemer som i Danmark. Rapsen skal vækstreguleres to gange inden vinteren med Karamba (også kendt som Juventus).

Såning af hvede i Kaliningrad

Her i efteråret sår vi vinterhveden på følgende måde i Kaliningrad:

Efter høst har vi altid en tallerkenharve kørende i halen på mejetærskeren for at få spildkorn i gang med at spire. Spildkornet sprøjtes efterfølgende ned med Round Up (360 gram).  Hveden sås primært på upløjet jord, men afhængig af forholdene sker det også på pløjet jord.

Før såning tildeler vi 30 ton gylle pr. hektar for at hjælpe afgrøden i gang og forsyne den med P og K. I stedet for gylle tilfører vi alternativt handelsgødning i form af 200 kg NPK 10-26-26 pr. hektar.

I år er vi startet med at så hveden 5. september med tilstræbt 360 planter pr. kvadratmeter, altså lidt mere end i Danmark. Det gør vi, fordi vi kan risikere tidlig frost, og derfor ofte ikke oplever så god en buskning af planterne, som vi ser derhjemme. I foråret er det varmt og fotosyntesen er stærk og derfor er det meget vigtigt at få gang i buskningen.

Når vi afslutter såningen, er det tilstræbte plantetal øget, fx til 460-480 planter pr. kvm ved såning den 10.oktober.

I efteråret bekæmper vi ukrudt med typisk Stomp Professional tilsat Fastac mod lus. Efter behov kan vi supplere med Magnum, som er vores Ally mod ukrudt, og Folicur for at forebygge sneskimmel.

De anvendte sorter er nogle gamle tyske sorter, fx Julius og Skagen. Det er vanskeligt at importere nye  vestlige sorter, dels på grund af toldbarrieren til EU, dels fordi Rusland ønsker at støtte egen såsædsproduktion.

Den manglende adgang til de bedste sorter skærer omkring 15-20 procent af vores udbyttepotentiale i vinterhvede. Den eneste såsæd man kan få over grænsen, er de arter de ikke selv kan producere i Rusland, fx vinterraps, soja og sukkerroer.

Den først såede vinterhvede i Kaliningrad er fremspiret i denne uge, og man nu faktisk se at kornet står i rækker. 

Markbruget i Nizhny Novgorod: Mister hver sjette høst

I Nizhny Novgorod har vi i 2020 høstet på 8.100 hektar, og det har været en sen, våd og vanskelig høst. I år har vi taget yderligere 5.000 hektar jord i drift.

I regionen er der fastlandsklima, og der er for koldt til at dyrke fx solsikker, sorghum, soja, majs, så derfor dyrker vi også her traditionelle danske afgrøder.

Vi har splittet såningen op i to halvdele, så vi sår halvt vintersæd og halvt vårsæd. Årsagen er, at planteavlen her sker er i en risikozone, hvor vi risikerer at foråret er så tørt, at vårsæden tørrer ud, og omvendt kan vi risikere at vinteren er så hård, at vintersæden fryser væk.

I budgettet regner vi faktisk med, at vi som et gennemsnit ikke har en høst hver sjette år.

Vækstsæsonen er meget kort, og vi sår vårafgrøder i første halvdel af maj og høster i august. Derfor er udbyttepotetialet også lavt, og vi høster i snit ca. 43 hkg pr. hektar i vinterhvede, rug og triticale og i omegnen af 46 hkg pr. hektar i vårhvede, som har en tendens til at komme godt fra start og klarer sig bedst i en varm sommer.

Vi bruger også højere udsædsmængder. Lige nu er det tilstræbte plantetal i vinterhveden fx 500 planter pr. kvadratmeter for at være sikker på, at afgrøden gror til.

Hvert år er der taget 1.500 hektar ud af dyrkning, som vi så tilfører gylle i foråret, når vi er færdige med at så, og her bliver der sået tidlig vinterhvede. 

Det er vanskelige forhold at drive planteavl under med lave udbytter og datorammer, som vi gerne skal nå at så inden for, men fordi jorden er så billig giver det alligevel mening.

Såning af vinterhvede i Nizhny Novgorod.

Såning af vinterhvede i Nizhny Novgorod

I Nizhny Novgorod er vi i år startet med at så vinterhvede 20. august med et tilstræbt plantetal på 380 planter pr. kvadratmeter. Vi anvender udelukkende russiske sorter.

Vi skal være færdige med såningen senest 15. september for at planterne kan nå at komme op. I år har vi allerede haft nattefrost med minus to grader i de sidste dage i august.  Her midt september er det tilstræbte plantetal 480 planter pr. kvm.

En del af vinterhveden tilføres 40 ton gylle før såning, mens den øvrige del samsås med 120 kg N34.
Efter fremspiring er lopper, lus og andre skadevoldere et stort problem, og derfor bejdser vi såsæden med et insekticid og et fungicid. Ellers udfører vi ingen behandlinger, fordi kornet alligevel risikerer at udvintre derefter.

Den valgte low-input strategi skyldes, at temperaturen falder til 35-40 minusgrader i vinterperioden. Er vi heldige mister vi ingenting, mens vi i nogle år kan miste 100 procent af vintersæden til udvintring.
 

Vinterhvede i Nizhny Novgorod. Sorten er russisk med navnet MV14-39 og den er sået 22. august med 380 planter pr. kvm.  For en dansker ser marken kraftig ud, men det er ok, da væksten er stoppet, fordi der de sidste to dage har været minus 2 grader om natten. Der er lagt 100 kg NPK 15-15-15 ud sammen med såningen.

Faktaboks

Linne Fromm-Christiansen

  • Produktionsdirektør for marken i RBPI Group, ansat siden 2006 
  • Uddannet driftsleder i 2003 fra Vejlby Landbrugsskole
  • Markbrug fordelt på 10.000 hektar i Kaliningrad med 78 medarbejdere og 14.500 hektar i Nizhny Novgorod (400 km øst for Moskva) med 75 medarbejdere
  • Svineproduktion full-line fordelt på 14.000 søer i Kaliningrad (tre farme) og 12.000 søer i Nizhny Novgorod (to farme), sidstnævnte udvides med 12.400 søer til februar 2021 og tilkøb af 8.000 hektar med ekstra 25 medarbejdere i 2021 og 2022.
  • Årlig produktion af 900.000 slagtegrise, heraf slagtes 470.000 på eget slagteri. 950.000 kubikmeter gylle pr. år. 10. største svineproducent i Rusland.
  • Årligt anvendes 195.000 ton korn til foder, egen produktion er 95.000 ton. Derudover indkøbes 80.000 tons soja, roepiller mv.
  • Kaliningrad markplan til høst 2021: vinterhvede 4.600 ha, vinterraps 2.370 ha, vinterbyg 1.100 ha og vårsæd (vårbyg + havre + vårhvede) 1.500 ha, udtaget til jordforbedring og dræning hvert år 500 ha  
  • Nizhny Novgorod markplan til høst 2021: Vinterhvede 4.840 ha, vinterrug 1.150 ha, triticale 650 ha, vårhvede 4.000 ha, vårbyg 1.700 ha, havre 1.700 ha, udtaget jord til jordforbedring og gyllekørsel 1.500 hektar 
  • Maskinpark Kaliningrad (uddrag) 32 traktorer JD og Claas, 11 mejetærskere JD og Claas 760 på bælter og 4WD, 2 stk. rotorharver, 9 meter Horsch Pronto, 9 meter Kockerling Ultima, 6 meter Vaderstad Rapid, 6 meter Claydon 6T no-till såmaskine, Kuhn-plove, dybdeharver Horsch Terrano og Køckerling Vario og Vector, tallerkenharver Vaderstad og Horsch, marksprøjter JD og Amazone, gylleudlægggere og gyllevogne 
  • Maskinpark Nizhny Novgorod (uddrag): 32 traktorer Claas og JD og Belarus, 13 mejetærskere Acros og Claas og Yenisey, såmaskiner JD 730 og JD 1890 og Horsch Pronto, marksprøjter Amazone og Lemken og Horsch Leeb 

Emneord PLUS, Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.