DLG: Landmænd holder hånden under presset rapspris

DLG vurderer, at rapsprisen er for nedadgående på sigt, men manglen på salg af rapsfrø fra landbruget begrænser i øjeblikket faldet.

Af  Natalya Vdovenko, risikoanalytiker, DLG

For rapsfrø komUSDA-rapporten med de største nyheder i sidste uge.

Kun få markedsdeltagere havde forventet nedsættelse af udbytterne, og de var derfor dårligt forberedt på den signifikante prisstigning, som den efterfølgende short-covering medførte.

Det ville være fair at påpege, at alle de store olieafgrøder er handlet hurtigere den sidste uge, dog med undtagelse af solsikkeolie, som stadig befinder sig i en tilstand af høst-pres, samt rapsolie på de seneste terminer på baggrund af en betydelig import af biodiesel fra Argentina.

Ifølge den foreløbige melding er oktober line-up i en størrelsesorden omkring 200.000 tons. Ud af denne mængde forventes 75 procent at ligge i Holland.

Dog holder efterspørgslen på rapsolie til konsum samt forbrugere, som kun er delvist dækkede, hånden under priserne på kort sigt.

Afgrøderne i Australien har fået noget nedbør, hvilket har stabiliseret nedgangen i produktionen, men landmændene er stadig fraværende i markedet, og vil sandsynligvis afvente høsten inden de begynder at sælge på ny.  Desværre kom nedbøren for sent for nogle producenter, som allerede er begyndt deres rapshøst med henblik på at bruge det som hø, som følge af lavt udbytte forårsaget af både frost og senere tørke.

Sojakomplekset

Efter en overraskende USDA-rapport, der viste et lavere udbytte for sojabønner, fortsætter fondene med at øge deres long-position.

Samtidig flyttes fokus mod vejret i Brasilien, hvor vejrudsigterne indikerer større mulighed for nedbør de næste 5-7 dage.   

Sojaoliemarkedet har støtte, men virker frustreret over udsigterne til reducerede biodieselmandater og andre potentielle politiske ændringer.

Palmeolie

Det kommer til at være bevægelserne på de korrelerende markeder, der giver palmeolie retning på kort sigt.

Der er bekymringer for efterspørgslen fremadrettet, og markedet forventes at se øget eksportkonkurrence. Markedet handler dog allerede til en bemærkelsesværdig rabat.

Råolie og valuta

Råoliepriserne er relativt faste på baggrund af spændingerne i Irak.

Valutamarkedet har ikke mange nyheder, samtidig med, at opmærksomheden på krisen omkring Catalonien mindskes.

Forventning

Vores forventninger holdes uændret: Fundamentalt set vurderes markedet nedadgående, men manglen på salg fra landbruget begrænser i øjeblikket faldet. 

Ansvarsfraskrivelse (Disclaimer & Disclosure)
”Informationerne i denne markedskommentar er udarbejdet af DLG, som ikke påtager sig noget ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af informationerne, herunder som følge af eventuelle fejl eller udeladelser. Markedskommentarerne afspejler DLG’s vurdering på et bestemt tidspunkt, og denne vurdering kan efterfølgende ændres uden varsel. Kommentaren skal ikke opfattes som et tilbud eller en anbefaling om køb eller salg”

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.