DLG: Rapspriser holder sig i skindet

Markedet for rapsfrø er sårbart - ikke udsigt til stigende priser.


Af Natalya Vdovenko, risikoanalytiker, DLG

De europæiske landmænd har solgt ca. 60 procent af deres nyhøstede raps. Men det forventes, at de vil være tilbageholdende med de resterende partier i den nærmeste fremtid. Vi forventer ikke, at ’crusherne’ vil drive priserne op på kort sigt, da de er dækket til og med januar 2016. Den situation er gældende i både Nord- og Centraleuropa. Prisen på rapsfrø ligger nu 40-50$ relativt højere end sojabønner, og dermed er rapskomplekset ikke det mest attraktive på markedet i skrivende stund. Hvis man herefter lægger en negativ ’crush-margin’ oveni, så er det svært at se rapsprisen stige på kort sigt.

Markedsaktører forsøger at vurdere 2016-høstudsigterne. I lyset af en sen 2015-høst forventer de, at vi i den nordlige og centrale del af Europa vil opleve mindre arealer til 2016-høst sammenlignet med 2015. Det meget tørre vejr i Ukraine og Rusland forhindrer såningen af vinterafgrøder. Perioden for at så vinterraps er nu ovre, og hvis markedet har behov for større arealer, bliver det nødt til at komme fra vårrapsarealerne. På samme tid er der ikke incitament til, at landmændene vil sælge raps fra 2016-høsten, da de ikke er tilfredse på det nuværende prisniveau.

2015-canolahøsten er blevet revurderet til 14,4 mio. tons mod 13,3 mio. tons. Det er dog stadig en forringelse på 11,6 procent i forhold til høst 2014.

Tekniske analyser indikerer, at rapsfrøprisen ser sårbar ud, og dermed kan vi forvente, at rapsfrø vil korrigere yderligere ned til et niveau på omkring 350-355€ for novemberterminen 2015.

Solsikkekomplekset
Analyseinstituttet Oil World forventer, at produktionen af solsikkefrø vil forblive på omkring 41,2 mio. tons. Dog er forventningen, at produktionen vil stramme til i Europa, og at vi vil se et større udbud fra Sortehavet/Ukraine.

Palmeolie
I de sidste 6-8 uger har tørke, hovedsageligt i Malaysia, præget vejrbilledet. Vi vil følge de næste tre måneders vejrsituation i det område, da en vejrforbedring er nødvendig for de stressede afgrøder.

Prognose
På kort sigt forventer vi, at prisen på rapsfrø er tilbøjelig til at falde yderligere.
På lang sigt forventer vi, at knappe ressourcer kan ramme markedet i den sidste del af nuværende høstår og dermed forventer vi, at prisen vil stige mod slutningen af høståret.

Ansvarsfraskrivelse (Disclaimer & Disclosure)
”Informationerne i denne markedskommentar er udarbejdet af DLG, som ikke påtager sig noget ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af informationerne, herunder som følge af eventuelle fejl eller udeladelser. Markedskommentarerne afspejler DLG’s vurdering på et bestemt tidspunkt, og denne vurdering kan efterfølgende ændres uden varsel. Kommentaren skal ikke opfattes som et tilbud eller en anbefaling om køb eller salg.”

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.