DM i økologisk hestebønnedyrkning
5 planteavlskontorer konkurrerer om at være bedst til at dyrke hestebønner i ny konkurrence.

De spæde hestebønneplanter er netop spiret frem på marken imellem Hammel og Hadsten, hvor LMO afholder en ny konkurrence »DM i økologisk hestebønnedyrkning.«

Formålet er at sætte fokus på hestebønner som potentiel proteinkilde, siger Peter Mejnertsen, chef for LMO Økologi.

»Vi ser et stort potentiale i hestebønner. Det er en overset foderafgrøde til både køer og grise, og det vil vi gerne ændre.«

Fem rådgivningskontorer deltager i dysten: LMO Økologi, Syddansk Økologi, Lemvigegnens Landboforening, AgriNord og Vkst Økologi.

»Deltagerne har hver valgt en dyrkningsstrategi for deres hestebønneparceller. Der er valgt forskellige metoder til etablering og renholdelse, rækkeafstand, sortsvalg og tilførsel af næringsstoffer. I høst måles udbytte og proteinindhold, som omregnes til foderværdi, og der regnes økonomi. Vinderen kåres på Økologikongressen i november,« fortæller han.

Konkurrenceparcellerne fremvises 8. juni til LMO Økologi Plantetræf og igen 8. august lige før høst. Vi følger konkurrencen løbende her i LandbrugsAvisen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.