Driftsøkonom: Kornmarkedet er vendt - tjen 2.000 kr. pr. ha på at handle optimalt

Som det ser ud lige nu er kornet stigende - så lad være med at tage det første det bedste tilbud, lyder det fra Agrovi.

”Lige nu indikerer markedssignalerne, at kornet er stigende”, siger Henning Madsen, som er driftsøkonom i Agrovi.

”Dermed ser vi en vending i markedet, som kan betyde mange penge på bundlinjen for den enkelte planteavler. Derudover er det vigtigt at kende spillereglerne, og have sin egen plan klar for salg, inden høsten for alvor går i gang.

Vores beregninger viser nemlig, at der alene på korn kan være op til 2.000 kr. i forskel pr. ha. mellem de dårligste og de bedste resultater - afhængig af hvordan man agerer i forhold til markedets prisudvikling”, fortsætter han.

”Så lad være med at tage det første det bedste tilbud, men vær opmærksom på prisudviklingen. Og kig nøje på de vilkår, der kan afregnes til. Vi fraråder generelt at lægge kornet ind på lager hos køber, før vilkårene er detaljeret aftalt. Det kan hurtigt blive dyrt," siger han.

Agrovi oplyser, at foreningens rådgivere fra efteråret introducerer en række nye handels-erfagrupper. Her vil der både være fælles oplæg med aktuel baggrundsviden og individuel opfølgning og sparring. 
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.