Eksperter afprøver nye strategier for hestebønner
Gødning er blot en af de ting, der mangler viden om i hestebønner. Det mener seks eksperter, som afprøver nye dyrkningsstrategier i parceller på Sejet.

"Vi mangler viden om, hvordan vi skal gødske hestebønner, og så skal vi have nogle robuste sorter, som kan høstes forholdsvis tidligt, og som giver stabile udbytter over en årrække«, siger Lars Olsen, seniorkonsulent hos DLG.

Sammen med fire planteavlskonsulenter og en landmand dyrker han i denne vækstsæson hestebønner i små parceller på Sejet Planteforædling.

Målet er dels at blive klogere på, hvordan forskellige dyrkningsstrategier påvirker planternes vækst, dels at skabe basis for erfaringsudveksling.

Både blandt de seks eksperter - og for de besøgende på DLG Innovation 2019, som afholdes på Sejet Planteforædling 19. og 20. juni.

Populær afgrøde

Arealet med hestebønner er steget markant i de seneste år. I 2018 blev der således dyrket hestebønner på 24.000 hektar.

»Vi havde frygtet, at tørken sidste år ville få mange landmænd til at droppe hestebønnerne. Det er dog ikke gået så galt. I år ligger arealet på ca. 16.000 hektar«, siger Lars Olsen.

Han mener derfor, at der er god grund til at tro på, at hestebønner også i fremtiden vil få en fast plads i sædskiftet hos mange landmænd.

Herregård med økologi: Vårsæd er striglet sidste gang - især én ukrudtsart drillerMark 24. maj · 09:35

Udfordringer

»Udbyttet er den væsentligste forudsætning for, at landmændene fortsat vil dyrke hestebønner. Derfor skal vi have sorter, som er tilpasset danske forhold«, siger Helle Erlander, planteavlskonsulent hos Centrovice.

Hun savner, at der bliver lavet flere forsøg med gødskning af hestebønner.

»Hestebønnerne kan fiksere kvælstof fra luften via knoldbakterier på rødderne. Det er dog vigtigt, at afgrøden kommer godt fra start, så den udvikler et kraftigt rodnet. Det spiller fosfor formentlig en vigtig rolle for«, siger Helle Erlander, planteavlskonsulent hos Centrovice.

Derfor er det vigtigt at vide, hvor meget fosfor der skal tilføres - og ikke mindst hvornår.

Uens fremspiring

I dette forår har der i nogle marker været en meget uens fremspiring. Det skyldes dels tørre såbed, dels at såmaskinerne kan have svært ved at håndtere de store og uensartede frø. Derved er der striber i rækkerne uden frø - og klumper, hvor planterne står for tæt.

Umiddelbart kunne man synes, at oprensning og sortering af frøene kunne være en løsning på problemet.

Det er dog ikke så lige til. En høj tusindkornsvægt vil nemlig betyde, at landmændene kommer til at bruge mange kg udsæd, hvilket bliver fordyrende. Omvendt har forsøg vist, at det koster udbytte, hvis udsæden har en lav tusindkornsvægt.

Faktaboks

Hestebønner:

  • For få år siden var det især økologiske landmænd, der dyrkede hestebønner.
  • Siden 2017 har arealet med konventionelt dyrkede hestebønner dog været større end arealet med økologiske hestebønner i Danmark.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.