Første rødsvingel er høstet: Jeg synes udbyttet ser lovende ud

På bedriften Søndervang i Sydsjælland er høsten af rødsvingel gået i gang. En forsigtig melding lyder på et højere udbytte end forventet oven på tørken.

Sidste uge blev den første engrapgræs høstet to-tre uger før normal tid, og nu er turen kommet til rødsvingel.

På bedriften Søndervang mellen Næstved og Vordingborg blev de første 1,5 hektar af i alt 20,5 hektar 1. års rødsvingel høstet direkte i går aftes, og høsten fortsætter de kommende dage, fortæller Martin Lyder Andersen.

"Marken er jo blevet meget tidlig klar på grund af tørken. I går spildte rødsvinglen ved et dask med hånden, og så er det bare om at komme i gang", siger han. 

Martin Lyder Andersen er ansat på fuld tid på Søndervang, som er ejet af hans svigerfar Poul Skov Nielsen, og han driver en lille planteavlsbedrift på 54 hektar ved siden af ved hjælp af Søndervangs maskiner. 

Fin bunke

"Jeg synes, der ligger en fin bunke efter mejetærskeren, så udbyttet lover bedre end forventet.

Men vi er jo lige startet, så det er for tidligt at give et realistisk bud på, hvor udbyttet lander", siger Martin Lyder Andersen.

Den anvendte sort er Siskin, som er godkendt til det amerikanske marked, og vandindholdet i den høstede vare er 18 procent. Frøvægten er målt til ca. 2,0 kg i en frøspand.

Der høstes med en John Deere s690i med 30 fods skærebod, som er påmonteret en blæser, der normalt bruges til høst af spinat.

"Vi har sat blæseren på for at sikre en jævn indføring. Vi går og prøver os frem og indstiller lidt, så det er for tidligt at sige, om det er en god ide", forklarer Martin Lyder Andersen.

Høst må vige for fødselsforberedelse

Normalt kører Martin Lyder Andersen mejetærskeren, men vigtigere ting er i gære her onsdag eftermiddag.

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjensidiges årlige konkurrence "Skyd høsten". 

Læs mere om konkurrencen eller deltag med dine egne billeder her

"Det er vores medhjælper, som kører mejetærskeren her i eftermiddag. Jeg skal være far senere på sommeren, og nu skal jeg til fødselsforberedelse", siger Martin Lyder Andersen med et grin i telefonen.

Søndervang er på ca. 230 hektar. I markplanen til høst 2018 er rødsvingel, hvidkløver, spinat til frø, engrapgræs, rajgræs, roer, hvede og byg.

Martin Lyder Andersen er første indsender af høstfotos for rødsvingel i konkurrencen "Skyd Høsten Først", og vinder dermed et gavekort til Restaurant Flammen til en værdi på 800 kr.  

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 15 afgrøder:

  • Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel
  • Mangler høst: Alm. rajgræs, vinterbyg, vinterraps, hvidkløver, vinterhvede, vårbyg, triticale, rug, havre, spisekartofler, jordbær, spinat til frø og hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr. 

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.